
Seks kampe og tre stærke modstandere venter Aars i træningsturneringen, hvor de spiller mod Farsø, Hornum og Gundersted. Arkivfoto.
Endelig kan Aars spille fodbold for alvor
Af Ture Damtoft, Tirsdag, 09/06/2020 10:53
FODBOLD: Allerede tirsdag aften bliver der driblet, tacklet og sparket for alvor i en kamp mellem Aars Idrætsklub og Farsø på Sondrup Park i Aars.
For første gang i tre måneder er det kamp og ikke "kun" træning. Det giver bare en anden intensitet, mener cheftræneren fra Aars IK.
- Vi har trænet to gange om ugen og har haft seks træningspas. Men, én ting er træning, noget andet er en regulær kamp. Bare da spillerne fik lov at træne fire mod fire, var det en hel befrielse for dem, så hvis de reagerer på samme måde til kampene, så har de en energiudladning af den anden verden, og den glæder jeg mig til at se i de seks kampe, siger Morten Freundlich.
De seks kampe er mod Farsø, Hornum og Gundersted, hvor der naturligvis spilles både ude og hjemme.
Næste kamp for Aars er på lørdag mod Hornum.
Læs mere i Aars Avis...
Ordet er dit