Farver kommer til Suldrup

Torsdag, 29/10/2009 09:30

SULDRUP: Når kreativitet og fantasi bliver sat fri ”kommer farverne”.
MultiUnik ”Det Kreative Værksted” flytter udstillingsdelen til Suldrup for en tid.
MultiUnik er først og fremmest et keramisk værksted. Men den sidste tid er vinduerne i den gl. urmagerforretning i Suldrup, blevet pyntet af igangsætteren af MultiUnik, keramiker Alice Overgård.
Kunst og håndværk af forskellig art bliver udstillet. Pil, smykker, træ, sten, filtet strik, malerier og keramik.
Håndværkerne bag har tidligere udstillet i MultiUnik og et par nye er også kommet til. De fleste er fra lokalområdet.
Søndag den 1. november er første udstillingsdag. Frem til årsskiftet vil der være mulighed for at få en oplevelse, med mange ind-ud-tryk som kan købes, hvis du ønsker noget unikt håndværk.
Værkstedet på Bustedvej åbner stadig efter aftale. Tirsdag er der fortsat åben for de som har lyst til at arbejde med sin kreativitet og fantasi i ler.
I den kommende tid har Alice og MultiUnik travlt med udstillinger. Der udstilles bl.a hos Deloitte i Aars og på Bratskov herregård.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"