Fintælling af en del af stemmerne til valget til Regionsrådet

Af Torsten Hansen, Torsdag, 18/11/2021 15:15

Den regionale valgbestyrelse har besluttet, at der skal foretages en fornyet fintælling af de nordjyske stemmer på Socialdemokratiet til Regionsrådet.

En enig valgbestyrelse i Region Nordjylland har torsdag bedt de nordjyske kommuner om en fornyet fintælling af listestemmer på Socialdemokratiet og de personlige stemmer på de socialdemokratiske kandidater til regionsrådet ved det netop overståede valg.

Det sker, da der kun er en enkelt stemmes forskel mellem en kandidat, som blev valgt ind, og en kandidat, som ikke blev valgt ind. Det drejer sig om Morten Klessen (S), der lige nu sidder på det 41. mandat, og Lis Mancini (S), der lige akkurat er uden for Regionsrådet, som nr. 42, med kun 1 stemmes forskel.

I Vesthimmerland drejer det sig om cirka 30 stemmer i alt.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"