Flagallé i Aars for "Caffey"

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 26/05/2020 12:02

AARS: "Caffey, Caffey, Caffey" blev der råbt for Mathilde Caffey, da hun tirsdag kom tilbage til Aars Skole.

Alle eleverne dannede flagallé for en tydeligt overrasket, overrumplet og bevæget Mathilde Caffey, der var blevet hentet af skoleleder Søren Toft Mølgaard.

- Det er helt fantastisk, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, sagde den 15-årige og mente det.

Mens eleverne samelde sig i skolegården fik X Factor deltageren tid til at tage et par dybe åndedrag og komme sig over overraskelsen.

- Hun er en helt almindeligt pige, men når man ser hende i fjernsynet er hun ikke så almindelig mere. Hun er vores Mathilde, som har sat Aalestrup, Aars og Aars Skole på landkortet og åbnet en masse muligheder for sig selv, sagde Søren Toft Mølgaard, inden Mathilde Caffey blev omringet af autografjægere.

På Aars Avis's Facebook side har vi lagt et stort billed-galleri op.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"