Flere kommer i uddannelse og beskæftigelse i Vesthimmerland

Af Torsten Hansen, Onsdag, 27/11/2019 09:00

Antallet af borgere på offentlige ydelser er i 2019 faldet med 1,1 procent

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerland klarer sig ganske fint, når det handler om at få unge og uddannelseshjælpsmodtagere i beskæftigelse eller uddannelse. Det fremgår af de resultater Beskæftigelsesudvalget fremlægger for Byrådet i morgen torsdag.

Udviklingen i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere har i Vesthimmerlands Kommune været faldende med 6,8 procent i perioden 1. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019. Det er den højeste andel, der udsluses til uddannelse set i relation til Region Nordjylland.

Beskæftigelsesudvalget har også haft et mål om, at opnå en positiv udvikling i samarbejdsgraden mellem virksomheder og kommunen, og at formidle relevante kandidater til minimum 90 procent af de indkomne jobordrer i kommunerne. Målet er opnået idet Vesthimmerlands Kommune har oplevet en stigning på 2,4 procentpoint mod en stigning på 0,2 procentpoint i Region Nordjylland.

- En væsentlig grund til, at vi opnår resultaterne er, at der foregår et fantastisk samarbejde mellem vores virksomheder og Jobcentret. Den sparring er guld værd, fastslår formanden for Beskæftigelsesudvalget Brian Christensen (DF).

Samlet set er udviklingen klart positiv. Der er i indeværende år sket et fald i antal borgere på offentlige ydelser på 1,1 procent i Vesthimmerland. Det tal er dog knapt så godt som for hele regionen, hvor tallet er faldet 2,1 procent.

Læs mere i Aars Avis.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"