Flere LGBT-bøgerpå Aars Bibliotek

Af Ture Damtoft, Onsdag, 15/02/2023 08:00

AARS: Sammen med LGBT foreningen i Aars vil Aars Bibliotek under Vesthimmerlands Biblioteker udvide udvalget af bøger om LGBT.

Til en booktalk på biblioteket torsdag, 9. februar fortalt Iben Marie Kromann om planerne og de bøger, som allerede findes på hylderne.

- Reolen med LGBT bøger er for børn og unge, men vi har mange flere, som indeholder elementer af eller handler om LGBT emner. De står blandt resten af vores bøger.

Vi overvejer nu, hvordan vi kan samle og præsentere dem og samtidig indkøbe flere bøger om et emne, som er efterspurgt at vores brugere, siger Iben Marie Kromann.

Det var en lille skare, som var mødt op til booktalken, som var åben for alle.

Langt de fleste medlemmer af LGBT Aars, heriblandt forperson Sam Glashoff.

- Der mangler et større udvalg på både diversiteten i køn, sexualitet og noget, som er spændende for folk, som ikke nødvendigvis har transkønnede eller heterosexuelle i fokus. Vi er sammen med Aars Bibliotek ved at udarbejde en ønskeliste over bøger og forfattere, siger Sam Glashoff og sætter ord på, hvor de mener et større udvalg af LGBT litteratur er nødvendig.

Bredere udvalg

- Hvis en forfatter er hetero, er LGBT stort set det eneste karaktertræk, der bliver sat fokus på, hvis der er en LGBT karakter i bogen. Man er meget andet end køn eller sexualitet, og alle facetterne og nuancerne kan kun vises frem, hvis der er et bredere udvalg, som der er for litteratur, der ikke er LGBT, siger Sam Glashoff.

Både de og næstforperson Noa Mosbæk har ofte hørt spørgsmålet - ofte fremsat aggressivt, hvorfor “de” har brug for at snakke så meget om det.

- Der vil jeg gerne vende den om og spørge, hvorfor skal vi lære så meget om heteroseksuelle? Det er normen og noget, der bliver vist overalt. Der tænker vi, hvorfor skal det proppes ned i halsen på os? Vi vil ikke have det stoppet, vi vil bare gerne også repræsenteres, siger Noa Mosbæk.

Den lille skare, som var med til booktalken, var tydeligt positive overfor et større og bredere udvalg på bibliotekerne.

Men var der ikke tale om at prædike for allerede omvendte?

- Det kan du sige, men mange har savnet at kunne læse om de spørgsmål, de slev går med, eller at se dem repræsenteret i en karakter de kan forholde sig til. Og al begyndelse er svær. Vi er okay tilfredse med fremmødet og håber på, at flere får øke på os og har lyst til at være med i foreningen, siger Sam Glashoff.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"