Flot premiere på Gundestrupspillet

Af Thorkil Christensen, Lørdag, 13/08/2022 22:19

AARS: Det var en flot premiere på et friluftsspil med både alvor og morskab, der blev vist i Rævemosen ved Aars lørdag aften. Troels Laursens ”Munken og Bagerjomfruen” handlede om dengang, hvor det hele begyndte – på Vitskøl og senere i Aars – en god og interessant fortælling, som alle i Vesthimmerland bør kende.
Manuskriptforfatteren Troels Laursen og instruktøren Martin Schwab havde måske nok taget fantasien lidt med, men det gjorde absolut ikke spillet ringere. Med dygtige amatørskuespillere i rollerne som både munke på Vitskøl og sladremadammer i Aars blev spillet i Rævemosen løftet.
Oprindelig var det tænkt til at skulle vises i forbindelse med Aars bys 150 års jubilæum, og byens første selvstændige erhvervsdrivende, den ihærdige alenemor og bager Petrea Christensen, bliver godt portrætteret, på samme måde som publikum får lidt indsigt i begyndelsen for Vitskøl Kloster nogle hundrede år tidligere, og de intriger der sandsynligvis har været dengang.
”Munken og Bagerjomfruen” fortjener at blive set af et langt større publikum end det, der mødte frem til premieren. Det kan nås ved forestillingerne frem til 19. august.

Læs mere i Aars Avis på onsdag…

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"