Fmd: Ordentlighed at revurdere sager om Aars Skole

AARS: Formanden for Børne- og Familieudvalget befinder sig lidt på øretævernes holdeplads i sagen om indskrivning på Aars Skole.

Det gør hun gerne men slår fast, at det ikke handler om hende mod forældrene.

- Det er jo byrådet, jeg repræsenterer. Nu er det så lige mig, der sidder på den post, og jeg svarer gerne på spørgsmålene, siger Inger Nielsen med henvisning til de otte spørgsmål, som en gruppe forældre havde stillet ved byrådsmødet torsdag, 27. februar.

Se sig selv i øjnene

Hendes svar blev kritiseret af forældregruppen, der skubber på for at få oprettet tre 0. klasser på Aars Skole.

Det afviser Inger Nielsen slet ikke, men hun forholder sig til de retningslinjer, som det daværende Børne- og Skoleudvalg vedtog i 2017.

- Skal jeg se mig selv i øjnene, så skal jeg følge de retningslinjer. Det betyder en koordineret indskrivning, som administreres af skole- og dagtilbudschefen og de to skoleledere, og hvor der maksimalt må være 28 i klasserne. Men, hvis det nu viser sig, at der er flere, der flytter til Aars, eller der er omgængere fra de nuværende 0. klasser, så åbner man med tre klasser, siger Inger Nielsen, der peger på, at man fra politisk side valgte at genvurdere otte sager.

Det tal har der været en smule forvirring omkring mellem politikerne og forvaltningen på den ene side og forældre og skolebestyrelsen på den anden.

Fra 51 til 55 elever

Fakta er, ifølge Inger Nielsen, at der var familier til ialt otte børn, som fik afslag i første omgang. Dermed var der 51 elever indskrevet til Aars Skole i dens distrikt.

Alle otte sager blev revurderet, og det endte med tilsagn til fire børn om en plads på skolen. Dermed kom elevtallet op på de 55, som betyder hhv. 27 og 28 elever fordelt på to klasser.

- Skolebestyrelsen henvendte sig og vidste, at nogle af de otte familier havde planer om at flytte til Aars, eller der var søskendetilknytning. Derfor genvurderede vi alle otte sager ud fra ny viden, og det, synes jeg, er ordentlighed. Skolerne og forvaltningen kan heller ikke være tjent med, at vi politikere bare skifter mening, så de ikke ved, hvad de har at arbejde efter. Jeg kan godt forstå, forældrene ikke er tilfredse med svarene (på byrådsmødet, red.), for de fik ikke det svar, de ville have, siger Inger Nielsen.

Hun oplyser, at hun har tilbudt at tage en mundtlig dialog med forældregruppen, men at det ikke har vist sig muligt, fordi man har insisteret på skriftlige spørgsmål.

Konservative afviser

Sagen skal nu behandles tirsdag, 3. marts på børne- og familieudvalget møde, efter den konservative gruppe har bedt om at få det på dagsordenen.

Det undrer Inger Nielsen.

- At de konservative springer fra en aftale om retningslinjer under os en del, for deres gruppeformand (Henrik Dalgaard, red.) var formand for udvalget i otte år og var det også, da aftalen om den koordinerede indskrivning blev indgået. Jeg sad også i udvalget dengang, og den koordinerede indskrivning var det, der politisk var mulighed for, så kan det altså godt undre, at de konservative springer fra en aftale, de selv har været med til at indgå, siger Inger Nielsen.

Henrik Dalgaard afviser, at han eller den konservative gruppe er sprunget fra en aftale og henviser i stedet til praksis.

- I alle de otte år jeg var formand, var praksis, at man holdt mindst en eller to pladser ledige i hver klasse. Jeg kan huske én gang, hvor det var to gange 27 elever, og dengang var der ikke netto tilflytning. Nu er vi i gang med en stor udstykning på Galgehøj indenfor Aars Skoles skoledistrikt. Så kan man godt stikke en finger i jorden og lave den vurdering, at én ledig plads i to klasser ikke er nok, siger Henrik Dalgaard.