Fordi mennesket er vigtigst!

Torsdag, 29/10/2009 01:26

Af: Lotte Mary Christensen, Nørholm, kandidat for Socialdemokraterne til Aalborg Byråd :
Fremtidens pest - Stress og depressioner 
Jeg har tidligere arbejdet som social- og sundhedsassistent, og har derfor personlig erfaring med at arbejde på Aalborg sygehus, Psykiatrisk Sygehus samt inden for ældre- og handicap området.
Aalborg kommune skal gøre det endnu mere attraktiv, at arbejde inden for ældre og handicap området samt arbejde målrettet på fastholdelse af medarbejdere.
Uddannelse og opkvalificering er vigtig, det skal der være tid og råd til for den enkelte medarbejder.
Jeg tænker ikke kun på de såkaldte smile kurser(som jeg også selv har deltaget i, dette kursus jeg var på, handlede om, at hvis vi smiler lidt mere, går arbejdet også lidt bedre >kort fortalt<), men kurser/uddannelse der er tilrettelagt individuelt for den enkelte medarbejder, så tror jeg på at smilende kommer helt naturligt.
Alle har hver deres livs historie som er helt unik og det er gennem deres historie og fortællinger vi lærer personen at kende og kan agere ud fra. Der skal være tid til at sætte sig ved den enkelte borger og lytte samt være nærværende hvilket også kan være forebyggende og ikke mindst skabe et tillidsforhold imellem medarbejder og borger.
Det er rigtigt, at der er gode muligheder for at benytte hjælpemidler og skabe gode rammer i dagligdagen for medarbejderen til, at forebygge skader og nedslidninger, undgå det helt er nok naivt at tro, men fakta er da også, at nogle medarbejdere brænder ud psykisk, fordi medarbejderen oplever ikke at have den nødvendige tid til borgeren.
I mit nuværende job, som erhvervsvejleder på Jobcenter Aalborg, møder jeg bl.a. mennesker, der tidligere har arbejdet inden for ældre-området, som gerne vil vende tilbage til arbejdsmarkedet efter længerevarende sygdomsforløb, der skyldes stress og depressioner. For nogen lykkes det heldigvis at finde fodfæste igen på arbejdsmarkedet, for andre ender det med førtidspension.
Stress og depressioner ser jeg som fremtidens pest, som rammer flere og flere mennesker. Jeg vil arbejde for, at Aalborg kommune skal blive et forbillede for andre af landets kommuner i forhold til, at forebygge stress og udbrændthed og efterfølgende depressioner blandt alle kommunens ansatte.
Mange steder i Aalborg kommune fungere det heldigvis rigtig godt, men det er vigtigt forsat at have fokus på, og arbejde med ovennævnte.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"