Fra Hornum til landsdækkende tv: Lokal TV-kok vil inspirere Danmark til at spise mere lokalt

HORNUM: Dennis Horn er køkkenchef på Himmerlands Efterskole i Haubro, har ishuset Skovens Fristelser ved Aars sammen med sin hustru Trine, og nu er han også kok i programmet Go’ Morgen Danmark på TV2.

Her taler han for at bruge så mange lokale råvarer som muligt, ligesom han gør i hjemmet i Hornum og på skolen i Haubro, hvor de kommende elever kan forvente at skulle spise masser af græskar over vinteren.

Der skal laves og præsenteres god mad på tv, men for Dennis Horn handler det om meget mere.

- Det er formidlingen af det, vi laver i Haubro, hvor vi dyrker egne grøntsager og tænker jord til bord. Jeg vil gerne fortælle, at vi kan gøre tingene anderledes i Danmark, og at vi kan komme meget længere med lokale råvarer og direkte samarbejde mellem producenter og forbrugere, siger han.

Trine gav det afgørende skub

Det var faktisk hustruen Trine, der fik idéen til at søge ind hos TV 2.

Hun mente, at den måde, Himmerlands Efterskole arbejder med jord-til-bord-principper, bæredygtighed og lokale råvarer, passede perfekt til programmet.

- Hun blev ved med at sige, at jeg skulle søge. Hun syntes, at der blev brugt for mange udenlandske råvarer på tv, og at nogen burde vise, hvordan man kan gøre det med danske råvarer, fortæller Dennis Horn.

Efter et tv-job tidligere på året, som han ikke må fortælle mere om, fik han mod på mere.

Han sendte derfor en mail til Go’ morgen Danmark.

- Jeg spurgte, om de ikke manglede en nordjyde, der selv producerer en stor del af sine råvarer og arbejder med bæredygtighed hver eneste dag, siger Dennis Horn.

Om de manglede en er ikke sikkert, men de kunne i hvert fald godt bruge en, så han kom til casting, og siden har han været i studiet otte-ni gange og senest i mandags, hvor han lavede cremet squash suppe med ristede kantareller fra aars skov serveret med friske ærter og creme fraiche.

Live-tv giver sommerfugle

Selv om Dennis Horn er vant til at stå foran mange mennesker og være den, der er på, er direkte tv noget helt særligt.

- Man er virkelig på, når man er på live tv. Hvis noget går galt, så går det galt, siger han.

Det oplevede han allerede under en af sine første udsendelser.

- Jeg kom til at trykke på den forkerte knap på en stavblender. Så måtte jeg stå og sige, at pestoen gerne måtte være lidt grov. Louise Wolff sagde godt nok, at der var en motor på blenderen, men jeg kunne stadig ikke få den til at virke, siger Dennis Horn med et grin.

Den nye rolle har også gjort ham mere genkendelig hjemme i Vesthimmerland.

- Sidst jeg var nede i ishuset, hørte jeg en mor sige til sin datter: “Det er ham der fra fjernsynet.”

Mission jord til bord

På Himmerlands Efterskole er de lokale råvarer en helt integreret del af maden til de 180 elever og lærere.

Her forsøger køkkenet i videst muligt omfang at bruge råvarer fra lokalområdet og fra skolen egen store køkkenhave, og eleverne lærer samtidig, at menuen følger årstidernes gang.

Det betyder blandt andet, at græskar fylder meget om vinteren.

- Vi får meget majs i september og oktober, og så høster vi græskar om efteråret og spiser dem hele vinteren. Så er udfordringen at finde nye måder at tilberede dem på, så måltiderne bliver ved med at være spændende, siger Dennis Horn, der mener, at Danmark generelt bør tænke fødevareproduktion langt mere lokalt.

Han peger på, at mange råvarer importeres.

Frosne ærter fra Belgien, purløg fra Kenya, kartofler fra Egypten eller jordbær fra Spanien.

Eller at råvarerne transporteres unødigt langt gennem landet, før de ender tilbage tæt på det sted, hvor de blev produceret.

- Der bliver lavet noget fantastisk korn her i Himmerland, som bliver kørt til Hjørring for at blive sorteret og malet til mel og så til Fyn for at komme i flotte kasser, inden det kommer tilbage til Himmerland. Landmanden har fået fem kroner pr. kilo, og vi skal give 40 kroner i butikkerne, siger Dennis Horn med en vis hovedrysten.

Dyrk det lokalt

Løsningen er ifølge ham at gå tilbage til det lokale - og så betale for det.

- Hvis jeg kan få det til at fungere med 200 mennesker på en efterskole, og hvis man forestiller sig en by med 100 husstande. Hvis hver af dem gav 1000 kroner om måneden til en landmand, så bliver det 1,2 mio. kroner om året til to lønninger og et fornuftigt landbrug, der kan producere grøntsager nok til alle. Eller hvis man siger 500 kroner om måneden til en mejerist for at producere ost, så kan mejeriet ligge i byen, siger Dennis Horn, der også gerne vil have både slagter og bager tilbage i alle mindre byer.

Når nogen siger, det er utopi og alt for dyrt, har han argumenterne klar.

- En familie bruger i gennemsnit ca. 5.500 kroner om måneden på fødevarer. Hvis man kan dække 60 pct. af forbruget af grøntsager, mælk og ost og kød for 1.500 eller 2.000 kroner, så er det en god forretning for familierne. Samtidig får man friske råvarer og sparer en masse CO2 på klimaregnskabet, fordi der ikke skal transporteres så meget, siger Dennis Horn.

Efterskoler og højskoler besøger efterskolen i Haubro for at blive inspireret, og på Go’ Morgen Danmark håber Dennis Horn at kunne inspirere andre til at tænke bæredygtighed, jord til bord og så selvfølgelig til at kunne lave rigtig lækker mad.