
Fra politiets døgnrapport
Af Ture Damtoft, Mandag, 17/02/2025 09:27
Påsat brand ved Gislum
GISLUM: Politiet bekræfter mandag morgen, at de fortsat betragter branden ved rundkørslen ved Gislumvej og Svoldrupvej som påsat.
Der var brand i græsrabatten på begge sider af vejen, og en politipatulje slukkede branden med en pulverslukker.
Det skere klokken 01.54 natten til torsdag, og har man information, der kan hjælpe med opklaringen, kan politiet kontaktes på 114.
Tre sigtelser til Aars bilist
AARS: En 36 årig mand fra Aars blev søndag klokken 10 stoppet på Roldvej ved Aars.
Han blev sigtet både for spirituskørsel og §54 kørsel, som er narkotika eller andre stoffer, herunder også medicin, som påvirker køreevnen.
Den 36 årige var også frakendt førerretten, og det blev sigtelse nummer tre.
Efter udtagning af blodprøver blev han løsladt.
Spritbilist ved Smorup
SMORUP: En 57 årige mand fra Hobro blev klokken 03.30 natten til søndag stoppet af politiet på Smorupvej ved Smorup.
Han testede over grænsen for tilladt promille og blev anholdt og taget med til blodprøve.
Ordet er dit