Fuldt hus og klapsalver til Støjberg i Aars
Af Ture Damtoft, Lørdag, 25/01/2025 11:48
AARS: Det danske landbrug bliver fejret på veterantraktor messen i Aars denne weekend.
I Messecenter Vesthimmerlands to haller er der udstillet omkring 110 traktorer, så nøjagtigt som Jens Ols Kuch Christensen kunne gøre det op.
Han er en af hovedkræfterne bag udstillingen, og landmanden fra Vognsild er ikke i tvivl om, hvorfor der kommer flere tusind gæster over de to dage.
- Det er nostalgien, og så vil de fleste jo gerne have en hyggelig sludder. De fleste komemr ude fra landet og kan huske, da de kørte traktor og kørte hø ind. Og man husker jo kun de gode ting, siger Jens Ole Kuch Christensen med et stort grin.
Han holder sig til historien, det politiske vil han ikke ind på.
Det ville derimod æresgæsten partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, der holdte sin åbningstale i en tæt pakket hal 1.
- Landbruget har en stolt tradition, som har gjort og rigere og har gjort os til dem, vi er, startede hun sin tale og fortale om hendes opvækst på et landbrug i Salling, hvor hun hakkede roer i ni dage for at få en rød cykel af sin far.
- Nu har vi fået en grøn trepart, som mange partier står bag. Vi er imod. Danmark er langt foran på mange områder, så det er tudehamrende tosset at indføre afgifter og afvikle dansk landbrug. Man vil bare indføre varer fra andre lande, som udleder mere CO2. Den her udstilling hylder dansk landbrug, og dansk landbrug er altid klar til at udvikle sig, men det skal gøres så, det også bevares, sagde Inger Støjberg og fik en stor klapsalve af publikum.
Læs mere i Aars Avis.
Ordet er dit