Gerda Pinstrup valgt ind i Dansk Røde Kors’ hovedbestyrelse

Tirsdag, 10/11/2009 14:59

I weekenden den 31. oktober til 1. november holdt Dansk Røde Kors repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand.
157 delegerede skulle vælge seks nye medlemmer til styrelsen (hovedbestyrelse) – to havde mulighed for genvalg.  
For første gang i de 30 år lokalafdelingen i Rebild Kommune har eksisteret, fik et medlem, plads i styrelsen for en fire årig periode, nemlig formand Gerda Pinstrup. 
 - Det bliver spændende at   stifte bekendtskab med Røde Kors’s arbejde fra den vinkel og jeg glæder mig meget til arbejdet, men Rebild afdeling vil altid have første prioritet, udtaler Gerda Pinstrup. 
Røde Kors har 20.000 frivillige og der er behov for alle de “nye hænder” man kan få. P.t. har man i Rebild afdeling 170 frivillige fordelt på besøgstjeneste, nørklegruppe, førstehjælp og tre Røde Kors butikker i kommunen. Gennem frivillig indsats forhindrer og afhjælper Dansk Røde Kors menneskelig nød, lidelse og diskrimination.
   Susanne Larsen, tidligere direktør i SAS, blev valgt som ny præsident for Dansk Røde Kors og efterfølger Bodil Nyboe Andersen, som har haft posten i fire år.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"