"Gnisten" kører snart på 15. år

Af Thorkil Christensen, Onsdag, 19/02/2025 07:00

V. HORNUM: "Gnisten", der er en gruppe for motion og samvær for kræftramte i Vesthimmerland, fylder 15 år. Hver mandag formiddag mødes kræftramte i "Firkløveren" i V. Hornum.

- Vi kalder os "Gnisten " til gavn og glæde for såvel deltagere som frivillige fra Kræftens Bekæmpelse.

Initiativet til aktivitet med gymnastik, dans og hjernesjov blev taget af Kræftens Bekæmpelse, og er senere overgået til LOF, men frivillige fortsætter deres arbejde med at hygge om os med kaffe og nybagte boller, siger Jette Pedersen, næstformand i Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Vesthimmerland.

Fysioterapeut Lisbet Andersen har i alle årene været en engageret og stabil leder af gruppen, og mange frivillige har ligeledes været med fra "Gnisten"s begyndelse.

"Gnisten" holder åbent hus i forbindelse med Kultur og Sundhedsugen i Vesthimmerland.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"