Gundersted Kirke og vindmøllerne

Af Ture Damtoft, Mandag, 21/02/2022 11:42

GUNDERSTED: Kommunen og Viborg Stift tog pænt imod boligminister Kaare Dybvad Bek, da han rullede op til Gundersted Krike i sin ministerbil mandag formiddag.

I hvad der bedst kan beskrives som "friskt" vejr fik mnisteren hilst på lokale interessenter i projektet om de fire, fem, seks eller nul nye vindmøller i området ved Bjørnstrup mellem Grundersted og Blære.

- Jeg skal prøve at få indtryk fra alle parter, hvad det er for nogle synspunkter, der er omkring projektet. Det er en særlig opgave, hvor kulturhistorien står overfor fremtiden. Det fylder meget for mig og kirkeministeren. Vi skal have en drøftelse af sagen, og det er vigtigt at tage sig tid til at lytte, sagde Kaare Dybvad Bek.

Efter besøget ved kirken, hvor han sammen med kommunale og kirkelige repræsentanter så på tegninger udarbejdet på vegne af HOFOR af firmet Urland, der var repræsenteret af projektchef Christian Achermann, var ministeren inviteret til møde med politikere og embedsfolk fra Vesthimmerlands Kommune og biskop Henrik Stubkjær fra Viborg Stift.

Baggrunden for ministerbesøget er den indsigelse fra Viborg Stift imod vindmølleprojektet, som har opsigende effekt. På den baggrund bad Vesthimmerlands Kommune ministeren om at gå ind i sagen som den øverste og eneste myndighed, der kan tilsidesætte indsigelsen fra stiftet.

Læs mere i Aars Avis...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"