Gymnasieeksperiment med whisky i Aars

Af Torsten Hansen, Onsdag, 19/01/2022 09:00

Eksperimentet handler om den kemiske proces

AARS: Ligesom eleverne på Vesthimmerlands Gymnasium og HF kan dyrke fri-idræt eller frivillig musik efter skoletid, har folk med hang til at lave naturfaglige eksperimenter mulighed for at mødes en gang om ugen og dyrke deres interesse et par timer sammen med lærerne Frederik Faarvang Hansen, Finn Steenberg Norre og Anne Becher.

Det kalder man Open Science Lab.

Forleden var emnet whisky, og tidligere har de muntret sig med flydende nitrogen eller lavet cremer og kosmetik. Næste gang handler det om ”alt godt fra havet” (muslinger m.m.), og senere står tøris, vedvarende energi og Arduino-hat på programmet. Og som afslutning på sæsonen planlægger man en heldagsekskursion til Danfoss Universe.

Whisky som tema

Temaet med whisky var lagt i hænderne på kemikeren Finn Steenberg Norre, og det blev et par fornøjelige timer. Han kom bl. a. ind på produktets navn (det første ord i det gæliske udtryk for ”Livets Vand” - uisge beatha – altså ordet for vand - kan med lidt god vilje passe med whisky). Deltagerne fik også lidt kulturhistorie om, hvordan whisky først i 1800-tallet blev en større officiel del af handelslivet i Skotland, da lempelig beskatning endelig blev indført for at komme den illegale destillation til livs.

Men først gennemgik Finn Steenberg Norre den kemiske proces: Før en kornblanding vil kunne forgæres, skal enzymerne i kornet aktiveres. Dette gøres gennem spiring, hvor kornet et par dage holdes fugtigt, hvorefter det tørres i tynde lag på gulve i flere etager i tørrehuse. Her tørres kornet ved at lade varme stige op gennem tørrehuset - og anvendes der f.eks. tørv ved afbrændingen, vil den meget røgede smag blive bundet i kornet og senere i whiskyen. Kemisk set er der tale om phenoler.

Efter destillation kommes den rå whisky på træfade - f. eks. egefade. Dette giver dels farve til produktet, dels optages der mange smags- og duftstoffer fra træet - kemisk set er der tale om aldehyder, ketoner og estere.

Produktet skal ifølge skotsk og irsk lovgivning ligge på fad i mindst tre år, før det må sælges under navnet whisky. Amerikanske producenter arbejder med at forkorte denne lange tid ved at tilsætte mindre stykker egetræ til destillatet, skiftevis opvarme til 60 grader og derefter nedkøle med undertryk. Disse gentagne operationer kan åbenbart trække de samme stoffer ud af træet på en måned, hvad der ellers tager tre år.

Eleverne efterprøvede dette ved i et syltetøjsglas med råsprit at tilsætte mange små egetræspinde og gentage opvarmning/afkøling. Allerede efter én omgang kunne der ses ændring i produktet.

Destillerede øl

Eleverne havde tidligere fremstillet øl, og dette blev nu destilleret i glaskolber. I laboratoriet løber destillatet kun langsomt og drypvis igennem apparatet, mens det på de store destillerier flyder med mange liter i minuttet.

Dernæst blev alkoholprocenten målt i et apparat, som kaldes en gaschromatograf. Efter et par minutters analyse kunne eleverne beregne en alkoholprocent på 55 pct. i deres destillat - kun en lille smule lavere end hos de ”rigtige” destillerier.

I Skotland gentages destillationen for det meste anden gang, mens whiskey i Irland oftest er destilleret tre gange.

I Skotland og Irland fremstilles whisky ved destillation af øl uden humle, mens amerikanerne oftest nyder Bourbon, hvor størstedelen af gæringsproduktet kommer fra majs.

- I dag anvendes stort set alle kornarter til formålet, fortalte underviseren.

Han kom også ind på, hvordan vinlusen ”phylloxera” tog livet af de fleste vinstokke i Frankrig og Spanien over en årrække. Dermed blev der knaphed på cognac, som på dette tidspunkt var den foretrukne spiritus, og det var forudsætningen for den voldsomt stigende produktion af whisky i Skotland i slutningen af 1800-tallet.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"