Historien om Aars er ved at få et nyt kapitel

Af Torsten Hansen, Onsdag, 11/05/2022 07:00

Et langt hulbælte kan give ny viden om byens forhistorie

AARS: Det ligner en byggeplads, men foreløbig er det Vesthimmerlands Museum der graver nutiden væk, for at blive klogere på fortiden.

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskoler, HEG, har planer om at udvide på østsiden af Aggersundvej ved Aars, men inden det stærkt kuperede terræn bliver til skole, arbejder museumsinspektør Simon Kjær Nielsen, Vesthimmerlands Museum,og andre arkæologer, på at forstå, hvad der er foregået i området for 2500 år siden.

- Vi kan se, at mange vejspor, har ledt til et populært overfartssted over Halkær Ådal. Desuden kan vi observere nogle hulbælter, der har kunnet regulere trafikken i området, siger Simon Kjær Nielsen.

Hulbælter er forhindringer i sumpede områder.

- Over en lang strækning har man sat i hundredvis af spidse stolper ned. Spidsen vender opad, mens stolpen har været skjult i det sumpede område. Ved at forhindre adgang over hulbæltet har man kunnet regulere trafikken i området, forklarer Simon Kjær Nielsen.

Hulbæltet har været cirka fire meter bredt og omkring 70 til 80 meter langt. Det har været vanskeligt at passere.

Hvorfor hulbæltet, eller faktisk to hulbælter, er lavet, ved arkæologerne endnu ikke. Og hvornår de er lavet ved Simon Kjær Nielsen heller ikke.

- Det eneste vi kan se er stolpehuller. Der er ikke bevaret træ i hullerne, og hulbælterne har ikke sammenhæng med bebyggelse. Derfor finder vi ikke keramik eller andet der kan datere hulbæltet, siger Simon Kjær Nielsen.

Man kender hulbælter fra Borremose Fæstningen, hvor der ligeledes er gravet spidse stolper ned i voldgraven omkring byen.

Der er ikke fundet tegn på bebyggelse nær hulbælterne her, men til gengæld er der fundet rester af fire små moser, hvori der er gjort offerfund.

Moseresterne har kun naturlige aflejringer, der ikke lader sig datere. Derfor har arkæologerne en opgave med at finde ud af, om ofringerne er samtidige med hulbælterne.

- Det er faktisk lidt spændende, fordi vi normalt udgraver beboelser. Her graver vi imellem beboelser, og mangler fund der kan dateres, smiler Simon Kjær Nielsen.

Han er glad for udfordringen, og samtidig ved han, at ny teknologi muligvis kan hjælpe med dateringen.

Nogle af de sten der er fundet i moserne, og ved et opstemt vandhul, skal tidsdateres.- Vi vil tidsdatere stenene med OSL-metoden, forklarer han.

OSL står for Optically stimulated luminescence, og betyder at man måler, hvornår stenen senest har fået sollys.

Årsagen til at stenene er interessante er, at de er kastet eller lagt ud i moserne. Der er rigtig mange sten.

Den slags kender man fra ofringer. Der er som regel tale om lyse sten, der har kunne ses fra overfladen.

Romerne

- Vi ved at romerne anlagde hulbælter. Samtidig ved vi, at den måde der er lavet ofringer i moserne på dateres til jernalderen, hvilket vil sige år 500 før Kristus til år 800 efter Kristus, uddyber Simon Kjær Nielsen.

Ud fra det forventer han, at vejene, hulbælterne og moseofringerne kan være nogenlunde samtidige.

Når tidsperioden er bestemt, kan man begynde at finde ud af, hvorfor vejene blev afspærret med hulbælter. Har det været for at regulere trafikken, eller har det været for at forsvare noget?

Hulbæltet følger en lavning i landskabet og går samtidig på tværs af vejsporene.

De nuværende udgravninger er som vanligt bestemt af ønsket om nybyggeri. Derfor udgraves der i et afgrænset område. Det lange hulbælte er længere end udgravningsområdet.

- Vi kan se, at hulbæltet ikke stopper, der hvor vi graver, så vi ved ikke hvor langt det er, siger Simon Kjær Nielsen.

Området er temmelig stort. Og udgravningerne forventes at fortsætte frem til sommerferien.

- Et af de områder jeg glæder mig til er den lille mose, der ligger længst væk. Der er forholdene så vi kan finde træ i mosen. Det håber vi at kunne tidsdatere, siger arkæologen.

Tidsdatering er nemlig vigtig i forhold til historieskrivningen. Hvis veje, hulbælter og offermoser er samtidige, og hvis de også har været i brug samtidig med Borremose Fæstningen, kan det bidrage til historieskrivningen om fortiden i Aars.

Her handler det netop om historieskrivningen. Der er ingen fund til at lægge i montrer på museet, men der kan være vigtig viden.

Hurtig forandring

Få timer efter Aars Avis var på stedet skete der et væsentligt fund. Selv fortiden forandrer sig hurtigt.

- Vi har lige nu fundet stenalder keramik i den ene mose, og det kan forandre tidsdateringen. Men det betyder ikke, at de fire moser har været brugt samtidig. Det hele er et puslespil, og hele tiden kommer nye brikker til. Nogle af brikkerne kommer først, når vi får dateringerne fra OSL-metoden, siger Simon Kjær Nielsen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"