Holder det radikale hoved højt hævet

AARS: Gitte Lopdrup i Aars er spidskandidat til byrådet i Vesthimmerlands Kommune og til regionsrådet, hvor hun i snart fire år har siddet som Det Radikale Venstres enlige stemme. Trods partiets modgang i medierne det sidste års tid går Gitte Lopdrup ind i valgkampen med hovedet højt hævet.

- Det er da nu, vi skal vise, at vi tror på og kæmper for vores værdier og principper, og jeg synes selvfølgelig, at mit parti har en vigtig rolle at spille både regionalt og i Vesthimmerland, siger Gitte Lopdrup.

Værdier og principper handler for hende om tillid og plads til, at den enkelte borger kan udvikle sig og blive hørt i et stadig mere komplekst og fragmenteret samfund. Hvor man ikke har et job for livstid, og individet i højere og højere grad selv skal navigere mellem alle mulighederne.

- Det er blevet sværere både for os voksne men måske især de unge, at finde et ståsted. Hvem er jeg, og hvad vil jeg kunne bidrage med? Og det bliver kun værre af, at de unge hele tiden skal måles på deres præstationer. De nationale tests er noget fanden har skabt. Samtlige undervisningsordførere ved, de er fyldt med fejl. De fylder utroligt meget hos de unge, og det går ud over deres trivsel, siger Gitte Lopdrup.

En lillebitte brik

Hun sidder bl.a. i psykiatriudvalget i Region Nordjylland, hvor hun mener udviklingen er som minimum bekymrende og måske endda skræmmende.

- Vi har set en stigning på 50 pct. af børn og unge, som bliver henvist til psykiatrien fra januar til august. Det er et tegn på, at vi presser dem for meget. I stedet for hele tiden at skulle måle dem og give karakterer, så skal vi forberede dem til livet gennem samtaler og tilbagemeldinger med dem selv og deres forældre, siger Gitte Lopdrup.

Hun har fokus på de unge, men der er vel også et problem hos de voksne?

At man kan føle sig som en lillebitte brik i et meget stort puslespil, man aldrig selv kan få til at gå op, og hvor man ikke bliver hørt, når man foreslår, hvordan brikkerne skal lægges.

- Det kan være svært at blive hørt, og det kan betyde, at man blive apatisk og bare giver op. Vi politikere skal smide vores arrogante bedrevidenhed og vise borgerne, det giver mening at deltage. Ellers bliver det pseudo-inddragelse. Det er politikerne, der skal træffe beslutningerne, men borgerne kan komme med forslag og ideer, og så har vi et ansvar for at lytte til dem, tage dem alvorligt og så vidt muligt bruge dem i beslutningsprocessen, siger Gitte Lopdrup.

”Dit nazisvin”

Hun har selv mærket, hvad det vil sige at engagere sig i politik. Som så mange andre har hun modtaget både aggressive og decideret hadefulde kommentarer på sociale medier, kommentarer hun egentlig kun kan ryste på hovedet af.

- Det har været kommentarer som ”dit nazisvin” eller ”naziluder, dine børn burde tvangsfjernes”.

Jamen, hvis de tænker sådan, så lad dog være med at stemme på mig, og hvis de ikke kan bidrage med noget konstruktivt til en debat, så lad dog helt være. Vi tager demokrati for givet. Det har givet os et godt grundlag at bygge på, men det eksisterer kun, så længe vi værner om det, siger Gitte Lopdrup.

Demokrati som styreform blev ikke anset som positivt før i 1800- tallet. Filosoffer som Thomas Hobbes og politologer som Montesquieu så enevælden som den foretrukne styreform i oplysningstiden, og selv i dag er der et større og større og mere og mere vokalt mindretal, der vil afskaffe demokratiet.

Det er ikke en perfekt styreform, men som den britiske premierminister Churchill sagde, så er det den værste form for styre, med undtagelse af alle de andre former, som er blevet prøvet.

Hvordan sikres, at demokratiet bevares og styrkes?

- Hvis man er utilfreds, så må man selv engagere sig. Hvis man er passiv, så giver man magten fra sig.

Diversitet og mangfoldighed er godt for vores samfund, og unge politikere er rollemodeller, som forhåbentlig kan engagere andre. Mange lande ser op til vores demokrati og synes, det fungerer fornuftigt.

Det bliver nok aldrig perfekt, men hvis politikere hele tiden tænker på, hvordan man inddrager borgere, erhvervslivet og foreninger, og vi bliver klogere på hinanden, så kan vi også finde løsninger, siger Gitte Lopdrup.