
Der var fuldt hus til foredraget "kan man tænke sig rask?" med Thomas Breinholt på Aars Bibliotek.
Holdt foredrag i Aars om at tænke sig rask
Af Ture Damtoft, Fredag, 31/01/2025 08:41
AARS: Tirsdag aften tog Thomas Breinholt 105 tilhørere med storm ved foredraget ”Kan man tænke sig rask?” på Aars Bibliotek.
Han er uddannet agronom og har med udgangspunkt i sin biologiske og naturvidenskablige uddannelse udforsket sammenhængen mellem sind og krop. Han har interviewet intet mindre end 40 af de mest fremtrædne forskere på området, ligesom han har nærstueret videnskabelige artikler og studier om emnet.
Thomas Breinholt har været vært på flere tv-programmer, og har taget initiativ til et større videnskabeligt forsøg omhandlende mind-body-behandling af patienter med psoriases og leddegigt på Skejby og Gentofte Sygehuse, hvor forsøgsresultaterne var både positive og effektive, som blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Medicine.
Derfor er det korte svar på spørgsmålet et ja, ifølge ham.
Foredraget tog udgangspunkt i bogen ”Kan man tænke sig rask?”, og Thomas Breinholt præsenterede publikum for patienter, der gav indblik i placeboens forunderlige effekter og modpollen nocebo, som kan gøre os syge.
Foruden traumers betydning for det fysiske og psykiske sygedomme og diagnoser, og tilsyneladende mirakuløse helbredelser, som måske kan forklares med patienternes forhistorier.
Thomas Breinholt formåede at servere den tunge forskning vis ved hjælp af humor, velvalgte anekdoter og inddragelse af det veloplagte publikum, så grinene rullede, genkendelsen indfandt sig og tiden fløj afsted.
Han gjorde publikum klogere på sammenhægen mellem helbredelse og trivsel, og hvad man selv kan gøre for at aktivere de selvhelbredende kræfter i os.
Forbindelsen mellem sind og krop og den utrolige kraft, som ligger i vores tanker og mindset, og hvordan man kan tage magten fra tankerne ved at anskue dem, som noget man har og ikke noget man satte skub i refleksionerne over sundhedssystemet og mulighederne for i højere grad at sætte fokus på kroppens forunderlige evne til at helbrede sig selv fremfor primært at anvende medicin som symptombehandling.
- Det er en udsøgt fornøjelse at stable et foredrag på benene, som bliver udsolgt på få uger, fordi det taler ind i et tidstypisk emne, som ligger vesthimmerlændingene på sinde. Aftenen var særdeles vellykket. Thomas Breinholt leverede et fortrinligt foredrag, publikum var engagerede, og vi gik alle klogere hjem. Hvad mere kan en arrangementskoordinator ønsker sig, siger Mette Drejer Jørgensen, Vesthimmerlands Biblioteker.
Ordet er dit