Hornum-elever vandt tre dages ophold i Sønderjylland

Af Torsten Hansen, Fredag, 14/12/2018 14:10

Gevinsten kom som en overraskelse for eleverne

HORNUM: 26 elever fra Hornum Skole troede, at de var på en almindelig ekskursion til Vitskøl Kloster. Men deres lærer og personer fra Danhostels havde en overraskelse i ærmet. Derfor var der spontan glæde og overraskelse, da eleverne under ekskursionen fik at vide, at de havde vundet tre dages overnatning i Sønderjylland.

Det var dog ikke en helt almindelig konkurrence. Eleverne havde faktisk arbejdet en hel skoleuge med at lave en video på halvanden times længde. Videoen imponerede dommerpanelet, der blandt andet omfattede direktør for Danhostels Ole Andersen, så meget, at Hornum Skoles elever vandt Danhostels konkurrence "Derfor elsker vi Danmark".

- Jeg blev rigtig meget overrasket. Jeg troede, at alle de deltagende skoler skulle til Vitskøl, forklarer Anne Springby, 7. kl. Hornum Skole.

De andre elever fra klassen havde det på samme måde. Men efter overraskelsen havde lagt sig, kom glæden for alvor frem, og eleverne begyndte at glæde sig til turen.

Læs mere i Aars Avis på onsdag.