I vikingernes fodspor

Onsdag, 29/07/2009 09:28

Lions Clubberne i Vesthimmerland står bag en Youth Exchange Camp, med udgangspunkt fra Lundbæk Landbrugsskole, hvor 35 unge fra 24 nationer i denne og næste uge følger i fodsporene på Vikingerne.

Lørdag ankom 35 udvekslings studenter til Nibe, hvor de gennem to uger får et grundigt indblik i danske forhold, og specielt under ottoet »I vikingernes fodspor« kommer rundt i Nordjylland og følger hvordan de nuværende beboeres forfædre levede for omkring 1000 år siden.
Ved indkvarteringen på Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk, blev de unge budt velkommen af vice distriktsguvernør Per Skovbo, og af lejrchefen gennem disse to uger, tidligere Ungdomsskoleinspektør Erik Ruberg.
Erik Ruberg var ikke sen til at samle de unge, og efter sin egen velkomst, greb han guitaren og sang for på en sang, specielt skrevet til lejligheden.
Gennem opholdet besøger de unge bl.a. Moesgaard Vikingemarked, Vikingebyen Sebbersund og Fyrkat i Hobro, undervejs guidet af arkæolog Peter Birkedahl.
Bag hele arrangementet står de vesthimmerlandske Lions Clubber, og lejren gennemføres med hjælp fra en styregruppe bestående af repræsentanter fra Lions Clubberne i Løgstør, Farsø og Nibe, hvor sidstnævnte er repræsenteret af Troels Severinsen, Tage Pedersen og Finn Jensen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"