Idrætsklinik er flyttet til Idrætscenter Østermarken

Af Torsten Hansen, Onsdag, 03/04/2019 14:31

AARS: Dalen Sportsbehandling ved Line Dalen er flyttet tættere på sine kunder.

I mandags åbnede hun klinik i Idrætscenter Østermarken og lukkedes samtidig klinikken på hjemadressen.

- Jeg har indgået et samarbejde med Idrætscenter Østermarken og skal samtidig med at betjene klinikken være den daglige person folk møder i fitnesscentret, hvor jeg bliver en slags koordinator sammen med de øvrige instruktører, siger Line Dalen.

For hende er det lidt som at komme hjem. Hun var selv "fødselshjælper" i opstarten af fitnesscentret, så hun kender det hele.

Efter den store succes med "Aars smider fedtet" er der kommet en del nye brugere af fitnesscentret og til andre sportsgrene i IØ. De brugere er Line Dalen klar til at vejlede, idet hun ud over at være i stand til at afhjælpe skader, også tilbyder almindelig vejledning i kroppens funktioner, når der dyrkes idræt.

Line Dalen er culumna terapeut med speciale i rygsøjlen. Hun er også uddannet sportsterapeut og i gang med en uddannelse inden for osteopati.

- Vi er rigtig glade for at få Line Dalen ind hos os. Hun er med til at gøre Idrætscenter Østermarken til et sundhedshus, siger Johnny Wulff Andersen, Idrætscenter Østermarken.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"