To indbrud i Aars i weekenden
Af Ture Damtoft, Mandag, 16/02/2026 09:14
AARS: Mens beboerne muligvis var ude og fejre hinanden på Valentines dag lørdag, 14. februar, blev der begået indbrud i to villaer i dronningkvarteret i Aars.
Første indbrud var mellem kl. 13.30 og 20.20 på Dronning Louises Vej. Her var en dør til en udestue ulåst, men tyvene brød ind gennem et vindue. Hele huset var blevet gennemsøgt, og der blev stjålet smykker og Georg Jensen julepynt for et ikke oplyst beløb.
Andet indbrud var på Dronning Dagmars Vej og blev anmeldt kl. 23.45. Her var en bagdør brudt op, og tyvene havde færdedes i soveværelset og stuen og stjal 1500 kroner.
Ordet er dit