Indbrud ved tre kirker

Af Torsten Hansen, Onsdag, 30/12/2020 14:58

SULDRUP: I dagene omkring jul har der været indbrud i velfærdsbygningerne til tre kirker.

Det ene er sket ved Suldrup Kirke på Dalumvej. Her har tyve været inde i bygningen og stjålet et mindre kontant beløb, en nøgle og et OK benzinkort.

Ved Stenild Kirke på Borgergade har der været forsøg på indbrud i velfærdsbygningen. Indbrudsforsøget lykkedes dog ikke.

Det er også gået ud over velfærdsbygningen ved Ravnkilde Kirke på Bygaden.

Her er sparket en dør ind til velfærdsbygningen. Der er dog ikke stjålet noget.

Det er ikke kun kirker der har været målet for tyve i julen.

Mellem den 27. og 28. december er der forsvundet en trailer fra Røde Kors på Veggerbyvej i Suldrup.

Det er en trailer med lukket kasse og med Røde Kors logo på siden. Traileren har registreringsnummer CA 7033.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"