Indrømmede selv: 18 årig stoppet af politiet i Aars
Af Ture Damtoft, Fredag, 24/07/2026 09:23
AARS: En 18 årig mand blev stoppet af politiet på Stadionvej i Aars søndag, 23. juli.
Nærmere bestemt blev personbilen vinket ind til siden i en rutinestandsning fem minutter efter midnat, og den 18 årige, der kommer fra Løgstør, indrømmede med det samme, at han have røget hash.
Måske havde han håbet, politiet ville nøjes med at give en bøde for det, men visiterede bilen og bilisten og bad om at se kørekortet.
På det første var der gevinst - på det andet ikke så meget.
Han var nemlig i besiddelse af 30,81 gram hash men besad ikke noget kørekort og har ikke taget et - eller erhvervet sig det som det officielt hedder.
Så det blev til tre sigtelser. En for at køre i påvirket tilstand, en for besiddelse af hash og en for at køre uden førerret.
Sigtelserne, som han erkender, betyder også, at der går noget tid, inden han kan tage et kørekort og lovligt sætte sig bag rattet.
Skulle læseren gerne ville vide, hvorfor han kun bliver sigtet for besiddelse og ikke handel med hash, så læs lige lidt videre.
Politiet forklarer, at der er flere forhold som spiller ind her. Den mest åbenlyse er mængden, og 30.81 gram er ikke nær nok til med nogenlunde sikkerhed at slå fast, der var intentioner om at sælge det. Og man skal også have noget at sælge det i, så næste ting, politiet ser efter, er de her små plastikposer, som pølsemænd f.eks. giver kunderne med - dog med helt lovlig ketchup, sennep og remoulade i.
Ordet er dit