Ingen medaljer til Vegger riddere

Af Ture Damtoft, Onsdag, 17/07/2019 13:23

RINGRIDNING: Søndag, 14. juli drog to af Vegger Ringridderlaugs ryttere mod Slettestrand.

Skyerne blæste faretruende over ringridderpladsen, men kort før start brød solen igennem og skinnede på de mange ryttere til hest.

Der var 46 ryttere mødt op til start i kampen om den lille ring. Tanja Kiib Jensen fra Suldrup på hesten Kildegaardens Maja endte på en 4 plads.

Dorte Knudsen fra Vegger på hesten Shrek endte desværre udenfor placering.

- Det var en fantastisk dag som bød på massere af hygge både før og efter ringridningen. Vi får os altid en god snak og får vendt "verdenssituationen", siger Lisbeth Kiib Jensen fra Vegger Ringridderlaug.