Jørgen Sørensen blev Dette Aars Per

Af Torsten Hansen, Fredag, 27/08/2021 10:08

AARS: I år blev det en af arbejdshestene bag prisuddelingen af Dette Aars Per der selv kom frem i lyset, og det var ikke ventet for personen selv.

- Jeg har selv stået for alle de praktiske ting omkring arrangementet i mange år, men jeg har aldrig tænkt, at jeg selv skulle stå her, sagde Jørgen Sørensen, Aars Handel, da han var kommet sig lidt over at blive årets modtager af prisen Dette Aars Per, og rettede sin tak til det store publikum på Kimbrertorvet.

- Jeg er rigtig stolt. Jeg synes jo ikke, at jeg gør noget særligt, det er blot naturligt for mig, fortsatte han med tydelig grøde i stemmen.

Men netop det, hans store arbejde for Aars falder naturligt for ham gør, at alle på Kimbrertorvet følte, at Jørgen Sørensen var en fortjent modtager af prisen. Klapsalverne var lange, og bagefter fik den glade og lidt overvældede modtager mange klap på skulderen af folk.

Læs mere i Aars Avis onsdag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"