Jubii for Jubi Land i Aars

Af Ture Damtoft, Tirsdag, 21/02/2023 14:07

AARS: Vinterferien er lig med Jubi Land i messecenteret i Aars, og allerede to timer efter dørene blev åbnet, var 500 børn i gang med at have det sjovt på de mange hoppeborge, trampoliner, vilde tyre og en masse andet.
- Det er rigtig fint. Der er ikke ligeså mange som genåbningen efter corona, men der er flere end i 2020, og så har de det allesammen sjovt, og det er det vigtigste, siger Anette Carstens fra Messecenter Vesthimmerland.
Lille Christian havde det dog ikke så sjovt i fem minutters tid, da han havde mistet mor og far.
Der blev trøstet og Anette fik kaldt på Charlotte og Poul over højttalerne - fem minutter senere var frygten væk og smilet på hos Christian igen.
Smilene er også fremme hos både forældre, bedsteforældre og ikke mindst de mange fivillige fra Aars Petanque Klub, der hjælper ved de forskellige aktiviteter.
- Jeg fik lige en kommentar fra en af dem, da hun skulle hjem for idag, at børnene er så søde og sjove. De frivillige synes, det er sjovt at være med, og så får de også en skilling til klubkassen for deres indsats, siger Anette Carstens.
Aars 4H Gård er også med igen, og her kan man kæle med kaniner og få en tur på en pony.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"