Jubilæumsgrise gav penge til lys i svære stunder

Mandag, 13/07/2009 17:10

Thorvald Odgaard, lokal multikunstner og bl.a. ophavsmand til Nibe Festivalens maskot-figur »Den Lille Fede« har i forbindelse med festivalens netop gennemførte 25. udgave udformet og fremstillet 16 særlige jubilæumsgrise – en udskåret jern-gris på en sokkel af granit.

Gennem festivalens fire dage havde virksomheder og medhjælpere med adgang til backstage- og VIP områder mulighed for at byde på en sådan jubilæumsgris, og efter festivalens blev udbuddet således gjort op:
Samlet havde auktionen indbragt 26.795 kroner, hvilket af festivalen blev rundet op til 28.000 kroner, som ved en lille højtidelighed på festivalens kontor i Nibe blev overdraget til en børne omsorgsgruppe under Kræftens Bekæmpelse.
Ved samme lejlighed fortalte tre børn fra omsorgsgruppen om de aktiviteter der foregår, i skyggen af den svære tid de ind imellem har med, at et nærtstående familiemedlem lider af en svær sygdom – i dette tilfælde pigernes mor Susanne Guldbæk
De lokale firmaer og personer der har købt jubilæumsgrisene er: Wolturnus, Tømrer Kurt Rasmussen, Restaurant Bryggen, Nibe Caravan Center, SD Kjærsgaard, Spar Nord Bank Nibe, Nibe Avis, Hanne Dahl, Lotte Dahlstrøm, Bjarne Svendsen, Kasper Svendsen, Per Villadsen, Trine Christensen og Nibe Festival 3 stk.

Nibe Avis, 13. juli 2009

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"