Kirkeby-mur i Aars skal sættes i stand

Af Torsten Hansen, Onsdag, 12/12/2018 07:46

AARS: Vesthimmerlands Kommune og Aars Handelsstandsforening har fremskyndet drøftelserne om julebelysningen på Per Kirkebys murstensskulptur på Kimbrertorvet.

- Jeg har været til møde med borgmester Per Bach Laursen, direktør Ole Helk og kommunaldirektør Henrik Kruuse. Vi er enige om, at muren skal bringes tilbage til samme stand som før julebelysningen blev sat op. Lysene tages ned inden 7. januar, siger formanden for Aars Handelsstandsforening, Mogens Kristensen.

- Vi forventer, at muren kan repareres forholdsvis enkelt, fortsætter han.

Det forlyder, at hullerne i murstenene kan fyldes ud, så det ikke bliver synligt, at der har været hul. Hvis det er korrekt vil reparationen højst sandsynligt ikke blive så bekostelig.

- Vi har endnu ikke forholdt os til, hvem der betaler, uddyber Mogens Kristensen.

Kommentarer
Yvonne

Jeg håber at der kom mer lys på hver jul fremover for det ser rigtig godt ud.

Christiansen

Det er da første gang den mur har været flot. Lad lysene hænge hele året.

Tina

Jeg syntes for første gang i murens tid, at folk faktisk har bemærket den og den er virkelig kommet til sin ret, fordi den netop er blevet belyst så smukt. Det kan sagtens være det er kunst, men folk har både tisset og brækket sig op af den mur utallige gange, også syntes jeg pludselig lysende er harmløse!

john søgaard

Selvfølgelig skal muren da have jule lys på frem over , folket har da selv betalt den så stop det klynkeri

Bjarne Christensen

Netop fordi kunstværket er alles, skal ingen røre ved det.
Handelsstandsforeningens medlemmer har masser af egne mure, der kan have gavn af en udsmykning, der kan de bare gi' den gas

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"