Kritik af Vesthimmerlands Kommune: Intern analyse peger på ledelsesstruktur, ledelsesstil, organisation og arbejdsmiljø

VESTHIMMERLAND: Kritikken af familieafdelingen i Vesthimmerlands Kommune kommer ikke bag på politikerne i børne- og familieudvalget.

Efter at 16 familier har fortalt om fejl i sagsbehandlingen, manglende hjælp og dårlige samarbejdsforløb, peger flere politikere på, at der allerede er sat initiativer i gang for at forbedre området.

Aars Avis kontaktede alle fem partier, som er repræsenteret i udvalget. Tre deltog i et interview, og ingen af dem betvivlede de 16 familiers oplevelse, omend det blev påpeget, at familierne kan have et andet billede af situationen end kommunen.

Måske hjælp udefra
- Det er ikke et billede, der er unikt for Vesthimmerland. Spørgsmålet er, om det er værre i Vesthimmerland. Er det et billede, der er gængs for mange kommuner, kan det være, vi skal have hjælp fra andre instanser. Hvis vi i Vesthimmerland har udfordringer, som kan håndteres i andre kommuner, skal vi også kunne håndtere dem. Men hvis vi står med en opgave, som er for stor for de fleste kommuner, så skal vi finde en anden måde at løse det på. Jeg har ikke hørt, det er ressourcer, som er problemet. Det er andre ting, som kan forbedres, siger byrådsmedlem Christina Haaning Normand (SF).

- I forhold til de konkrete sager, hvor familier har stået frem med deres oplevelser af mødet med familieområdet i Vesthimmerlands Kommune, så er jeg underlagt tavshedspligt. Jeg skal vise hensyn til de involverede børn og unge, som ikke selv har bedt om at få personfølsomme oplysninger delt i pressen og på nettet til evig tid. Jeg tager som formand for børne- og familieudvalget kritikken alvorligt, siger Signe Nøhr (C).

De folkevalgte politikere er i sidste ende ansvarlige, og så melder spørgsmålet sig, om de er tilstrækkeligt “klædt på” til at udfylde den rolle.

Især i betragtning af, at lovgivningen på det sociale område er på mange tusinde sider.

- Vi har fået introduktion til området og har været på kursus. Der er jo rigtig mange ting. Alene børne- og familieområdet spænder fra dagpleje til udsatte børn, og det er jo et kæmpestort område. Så jeg tror ikke, det er realistisk, vi kan være grundigt informerede om det lovmæssige grundlag. Vi er deltidspolitikere, og afhængige af at kunne stole på oplysninger fra forvaltningen, og jeg har ikke grund til andet på nuværende tidspunkt, siger Christina Haaning Normand.

- Jeg synes, vi har de muligheder, vi skal have for at have fokus på, om vi leverer tingene tilfredsstillende. Det er vigtigt, vi også har et blik på det politiske ansvar, hvis der et område med berettiget kritik, så det ikke kun handler om ledelsen og forvaltningen. Der er jo ikke noget, der er holdt skjult for os. Vi har kunnet se, om der er behov for handling, og nu er der et øget fokus på det. Der er ikke noget, der er fejet ind under gulvtæppet, siger Jens Chr. Pedersen (S).

Ikke offentligt tilgængelig
Det øgede fokus kan ses i referatet fra udvalgets seneste møde, hvor Jens Chr. Pedersen foreslog, at der skulle foretages en ekstern analyse af samarbejdet på alle niveauer i Familiehuset Vesthimmerland i Hornum og børne- og familierådgivningen.

Forslaget blev ikke vedtaget fordi, der allerede er foretaget en intern såkaldt forvaltningsanalyse.

Det præcise indhold af denne analyse kender avisen ikke, for den blev behandlet på et lukket punkt og er dermed ikke offentligt tilgængelig.

Men i referatet fra mødet 2. juni fremgår i en enkelt sætning at, den omhandler “ledelsesstruktur, ledelsesstil, organisationsændringer og arbejdsmiljøet”.

- Processen er i sin start. Der skal eksterne øjne med i det her, og så er det understreget, at de opgaver, der skal løses, gøres i et samarbejde med ledelsen og medarbejder udvalget. Det politiske mål er jo, at arbejdsmiljø, samarbejdskultur, ledelsstil og medarbejdere, som er til rådighed i de to afdelinger, kan blive fokuseret udelukkende på kerneopgaven, som er at, der bliver givet den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt. Det vil uundgåeligt komme forældre og børn til gode, som er berettiget til støtte. Jeg kender ikke graden af udfordringer, for det sidder jeg ikke tæt nok på. Men særligt den kritik, som kom op til kommunalvalget og i efteråret, er vi nødt til at handle på, så vi understøtter vores medarbejdere og familierne, siger Jens Chr. Pedersen.

Ingen deadline
På udvalgets møde i september skal formål, mål, opgaver, deltagere og tidsplan fremlægges, og derefter skal der gives en opdatering på fremskridt hver tredje måned.

- Vi har meget tæt kontakt med forvaltningen og følger med i hvilke initiativer, der bliver sat igang, og hvilken effekt de har, og jeg forventer, vi får en status oftere, siger Christina Haaning Normand.

Hvor hurtigt, der skal ske forbedringer, er der ikke nogen målsætning for.

- Der er ingen deadline. Jeg anerkender fuldt ud kritikken, og den skal vi tage alvorligt, men her er resultatet vigtigere end hastighed. Selvfølgelig bliver vi formentligt præsenteret for en tidsplan, når medarbejderudvalget og ledelsen har udarbejdet en plan. Hvis den ikke holder, bliver vi normalt præsenteret for forklaringer. Det kan være forklaringer, jeg godtager, og det er vigtigere end at, man er færdig på en bestemt dato, siger Jens Chr. Pedersen.