Kvinde stukket med kniv i Aars søndag aften
Af Ture Damtoft, Mandag, 29/06/2026 07:47
AARS: Søndag aften rykkede politiet ud med flere køretøjer til en adresse i Aars efter anmeldelse klokken 22.17 om et knivstikkeri.
En 57 årig kvinde er ifølge Nordjyllands Politi blevet stukket eller ramt af en kniv.
Hun blev kørt til sygehuset i Aalborg men har ikke pådraget sig livstruende skader.
Politiet har anholdt en 55-årig mand, som mistænkes for at stå bag overfaldet, og anklagemyndigheden vurderer nu, om han skal fremstilles i grundlovsforhør mandag eller tirsdag.
Ifølge politiet kendte den anholdte og den forurettede hinanden i forvejen, men der gives ikke yderligere detaljer.
Efterforskningen fortsætter mandag, og der er fortsat politi til stede i området.
Nordjyllands Politi oplyser mandag formiddag, at det første opkald til alarmcentralen var klokken 21.53, hvor der blev anmeldt uro og uorden.
Hændelsen skete i en bolig i Kimbrerparken.
Ordet er dit