Lægevagten svigtede 93-årig kvinde i Aars - Døde på hospitalet mindre end 48 timer efter fejldiagnose

AARS: Hanne Mouritsen glemmer aldrig sin 93-årige mors sidste 48 timer.

De første 24 af dem som de værst tænkelige og de næste 24 som de bedst tænkelige under omstændighederne.

Margit Fristrup Mouritsen døde på hospitalet i Aalborg tirsdag, 12. november omgivet af familie og venner.

- Det var så smuk en afsked, men jeg er så arrig og indædt sur over vagtlægerne, og den behandling vi fik i døgnet inden min mor kom på hospitalet, siger Hanne Mouritsen i sin mors nu forladte hus på Hans Egedesvej i Aars.

Her fortæller hun om det forløb, hvor hun mildt sagt blev skuffet over en behandling fra lægevagten, der efterlod hendes mor i et unødvendigt smertehelvede i det, der skulle vise sig at blive nogle af hendes sidste timer.

Kør selv til hospitalet
Mortensaften fik de kaffe og et stykke kage som så ofte før, men ved 17.30 begyndte det mareridt, der skulle vare de næste mange timer og uden hjælp fra de vagtlæger, som Hanne Mouritsen ringede til.

Ved halv seks tiden fik Margit Fristrup Mouritsen ondt i ryggen og maven, og tre kvarter senere var smerterne så voldsomme, at hun var nødt til at lægge sig.

Hun får både paracetamol og ibuprofen af sin datter, men hun kan ikke holde det i sig, og smerterne bliver gradvist værre.

Første gang, der bliver ringet til vagtlægen er kl. 22.10.

Hanne Mouritsen har hændelsesforløbet skrevet ned og kan sagtens huske forløbet men ikke lægens navn.

- Det var en ung kvindelig læge på lægevagten. Jeg beskrev symptomerne, og hun sagde, det kunne tyde på, min mor havde galdesten eller sammenfald i ryggen. Min mor havde ikke sammenfald i ryggen. Hun gik tur hver dag, holdt selv sit hus og sin have og havde aldrig haft problemer med helbredet. Skulle hun så pludselig have fået galdesten? Hun tilbød, at jeg kunne komme ind med min mor, og jeg spurgte med undren i stemmen, om jeg skulle sætte min mor på 93 år med stærke smerter ind i bilen og køre til Aalborg? Hun svarede bare “hvad skulle der ske ved det”. Jeg undlod at svare og lagde røret på. Bagefter måtte jeg fortælle mor, at der ingen hjælp var at hente, og hun spurgte helt fortvivlet, om der ikke kom nogen og hjalp hende, fortæller Hanne Mouritsen.

“Ring og få en tid”
Hendes mors smerter forværredes, og klokken 22.51 ringede Hanne Mouritsen igen til lægevagten og blev glad, da det var Margit Fristrup Mouritsens egen praktiserende læge fra Aars, der svarede.

- Hun kender jo min mor og ved, hun aldrig har haft de symptomer før, så jeg tænkte, at nu sker der noget. Men hun siger, at hun kun kan tilslutte sig det, kollegaen havde sagt, og så kan jeg ellers ringe om morgenen og få en tid. Men der er vagtskifte klokken 23, og så kan jeg jo prøve igen, hvis jeg er utilfreds, siger Hanne Mouritsen.

Igen måtte hun fortælle sin mor, at lægevagten havde sagt, de skulle få en tid mandag, og igen spurgte Margit Fristrup Mouritsen fortvivlet, om der slet ikke kom nogen hjælp.

- Det er det der gør mig så rasende og ked af det. Min mor kunne have været smertefri og været i trygge hænder på Aalborg Sygehus, hun kunne kunnet have været smertefri i 12 timer, hvis de havde sendt en ambulance Mortensaften, siger Hanne Mouritsen.

Den unge læge havde på det første opkald til lægevagten spurgt, om Hanne Mouritsen havde noget stærkere smertestillende at give, og lidt før klokken 11 gav hun sin mor en Tramadol pille, der kun gives på recept og er et opioid til stærke smerter.

En halv time senere falder Margit Fristrup Mouritsen i søvn, og datteren går hjem til sit hus få hundrede meter væk.

Da hun kommer tilbage kvart i syv næste morgen, sidder moderen på sengekanten og rokker frem og tilbage, fordi smerten er voldsom.

- Lige pludselig bøjer hun armene, bliver helt bleg i ansigtet og glider ned på gulvet. Jeg kan slet ikke komme i kontakt med hende og prøver at give hjertemassage, og så ringer jeg endelig 112 klokken 6.51. Tre-fire minutter senere er der fire hjerteløbere for at hjælpe, og ambulancen kommer nok på 10 minutter. Tid er sådan noget relativt noget, for det føltes som en time, men derfra får min mor den flotteste behandling, siger Hanne Mouritsen.

Margit Fristrup Mouritsen kommer på akutmodtagelsen, og efter kort tid er diagnosen klar.

Der er en udposning på legemspulsåren, der bringer blodet fra hjertet og ud til kroppens organer. Hanne Mouritsen siger nej tak til tilbuddet om en risikofyldt operation og derefter dialyse resten af livet.

- Det ville jeg ikke udsætte min 93-årige mor for. De kunne holde hende fri for smerter, men det var et spørgsmål om tid, siger Hanne Mouritsen.

Et spørgsmål om tid
Hun kontaktede sin søn og svigerdatter og tre nabokoner, der blev stillet en seng ind på moderens stue, så de kunne hvile sig, og alle vidste, det var et spørgsmål om dage, hvis ikke timer.

- Vi sang for hende og snakkede med hende uafbrudt. Set i bakspejlet var det den måde, min mor gerne ville herfra på, men uden de forfærdelige timer, hvor hun var i så stor smerte. Jeg har talt med en paramediciner om forløbet, og han mener helt klart, at min mors symptomer skulle have fået en klokke til at ringe hos lægerne.

Jeg håber, folk lytter til dem selv og ringer 112, hvis vagtlægen afviser dem. Det skal selvfølgelig afvejes, men jeg skulle ikke have været i tvivl, siger Hanne Mouritsen med ærgrelse.

- Det, jeg skal leve med, er, at jeg ikke ringede 112 med det samme. Min mors liv kunne ikke reddes, men så havde hun ikke haft den smerte, siger Hanne Mouritsen.

Hun har efter bisættelsen været på besøg på afdelingen i Aalborg for at sige tak.

- Den ro og omsorg, vi oplevede, var så fantastisk, og det ville jeg sige tak for. Også for at sige tak til den sygeplejerske, der sagde, at det forløb med vagtlægen ikke var i orden.

Det gør det lidt lettere at leve med, og så håber jeg min mors historie, får vagtlæger til at tage opkald lidt mere alvorligt og folk til ikke at stole blindt på lægerne, men ringe 112 når de står i sådan en situation, siger Hanne Mouritsen.

Svar fra Region Nordjylland på kritikken:

I en skriftlig udtalelse har Region Nordjylland svaret på Hanne Mouritsens kritik af lægevagten.

- Jeg vil starte med at udtrykke min medfølelse til de pårørende i situationen. Vi kan dog ikke kommentere på konkrete patientsager uden samtykke fra patienten eller nærmeste pårørende. I den konkrete patientsag må jeg desuden henvise til vagtlægechefen ved PLO-Nordjylland, da henvendelserne i det beskrevne forløb er sket i deres åbningstid. Region Nordjylland har natbetjening af Lægevagten fra kl. 23.00-8.00. Samtidig vil jeg gøre de pårørende opmærksom på, at hvis de ønsker at klage over behandlingsforløbet skal det ske til Styrelsen for Patientklager, som har kompetence til at vurdere, om behandlingen har levet op til normal behandlingsmæssig standard. Hvis de pårørende ønsker hjælp og vejledning til dette kan det ske ved henvendelse til regionens Patientkontor, skriver Carsten Haugaard Kvist, kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Nordjylland.

PLO Nordjylland svarede på henvendelsen fra Aars Avis onsdag med beskeden, at der ikke ville kunne svares inden deadline 11. februar.  Vi bringer deres svar ubeskåret, når det kommer.