VESTHIMMERLAND: Kommunalvalget 2025 er mindre end tre måneder væk, og Aars Avis har modtaget adskillige læserbreve fra politikere og borgere på tværs af kommunen.

Læserbreve som ikke er blevet bragt i den fysiske avis på grund af pladsmangel, men som vi kan bringe her på Aars.dk.

Frem til kommunalvalget vil Aars Avis bringe læserbrevene på denne hjemmeside, dog med det forbehold, at det ikke kan forventes at få højest et med om ugen, og muligvis vil vi fravælge et indlæg, hvis det ikke indeholder nyt materiale. 

Vi opfordrer borgere og politikere på tværs af det politiske spektrum til at blande sig i debatten. 

Herunder læserbrevene for uge 39...

Leder efter et parti at stemme på

Kurt Andersen, Præstegårdsvej 15, Vester Hornum vil flytte sin stemme pga. VE politik:

Kan VE-anlæg og solceller flytte stemmer? Ja, det kan de.
De har allerede flyttet min stemme til det kommende kommunalvalg.
Som så mange andre har jeg altid været trofast mod ”mit” parti, men nu kan jeg ikke længere genkende mig selv i partiets holdninger i byrådet. Nu ser jeg mig om efter et andet parti eller en kandidat, som repræsenterer mine holdninger i byrådet.
Jeg leder efter et parti eller en kandidat, som vil passe på borgerne. Også selvom energigiganter lokker med pengegaver og bruger fine ord som biodiversitet og lokalforankring. Ord som begge dele ikke har hold i virkeligheden.
Jeg leder efter et parti eller en kandidat, som sætter sig ind i, hvad det drejer sig om. Hvordan det påvirker både mennesker og natur langt omkring anlægget. En kandidat som tør se os borgere i øjnene. Os der bliver stærkt påvirket af lavere huspriser, støj, lavfrekvent støj, skyggekast, forurening, lugt m.v. fra et sådant VE-anlæg.
Jeg leder efter et parti eller en kandidat, der tør se på, hvor lidt grønt VE-anlæg egentlig er, når man tager hele Co2 aftrykket med i regnestykket.
Jeg leder efter et parti eller en kandidat, som tør nærlæse den miljørapport for ”udkast til bekendtgørelse om en energipark ved Svoldrup Kær” på 270 sider, som Plan- og Landdistriktstyrelsen har lavet. Her står blandt andet noget om hvordan udledningen af spildevandet fra biogasanlægget kan påvirke flora og fauna i Trend Å med både ændret temperatur og vandmængde.
Jeg leder efter et parti eller en kandidat, som sætter spørgsmålstegn ved fornuften i at lastbiler kører Danmark og Europa rundt med slagteriaffald og gylle til biogasanlægget i Holme. Som sætter spørgsmålstegn ved forureningen af landbrugsjorden med PFAS fra solcellerne. Ja, virkeligheden overgår nogle gange fantasien i hvad man kan få sig til at kalde grøn energi.
Ovennævnte skyldes at byrådet virker ukritiske overfor BioCircs ansøgning om tilladelse til opsætning af ca. 650 ha. solceller, mange kæmpevindmøller, stor udvidelse af biogasanlægget i Holme, Power to X anlæg og meget mere. I ovennævnte miljørapport kan man læse, at dette VE-anlæg vil påvirke negativt i en afstand af 3 km. omkring hele anlægget. Skræmmende læsning.
Byrådet har endog anmodet staten om at udlægge yderligere ca. 700 ha. jord, så der nu bliver udlagt i alt 1.350 ha. jord til energiområde. Altså plads til endnu flere vindmøller, solceller mv. Området benævnes ”Svoldrup Kær” og strækker sig helt fra Vognsild, Farsø, Holme, Haubro, Vester Hornum til Hornum. Det er et kæmpestort område og vil påvirke rigtig mange borgere. Også borgere der hverken kan få erstatning eller kompensation for generne.
Så kære politikere. Hvem skal jeg stemme på for at der bliver taget vare på den almindelige borger?

Grundvandsbeskyttelse, grønt kriseberedskab og energioptimering

Byrådsmedlem og medlem af teknik & miljøudvalget og klimaudvalget Jane Bonnerup (F), Gedsted:

På torsdag indleder Byrådet de sidste budgetforhandlinger for denne byrådsperiode.
Målet er at overlevere det nye byråd et solidt budget i balance, hvor de gode fremadrettede beslutninger er taget og samtidig giver rum til det nye byråds ageren.
De gode fremadrettede beslutninger, handler for os i SF især om klima og miljø.
Begge de foregående år har vi i SF fremkommet med ønsker i forhold til opsætning af solceller på kommunens tage. Begge år lykkedes det at få et mindre beløb (500.000 kr.) afsat til dette, det er dog gået meget langsomt med forundersøgelse og gennemførelse.
Det statslige krav om kommunal selskabsdannelse og modregning i bloktilskud, spændte ben for projekterne.
Målet var, med kommunale solceller på tagene, at bidrage til den grønne omstilling uden at lægge beslag på landbrugsjord.
I år fremsender vi i SF budgetønsket ”Grønt Kriseberedskab og Energioptimering”
Regeringen vil nu i den nye finanslov, gøre det både billigere og mindre bureaukratisk for kommunerne at investere i solceller på offentlige ejendomme.
Med de nye regler kan kommuner og regioner selv opsætte og administrere solceller på deres bygninger uden at skulle oprette selskaber eller involvere bureaukratiske mellemenheder.
Samtidig slipper kommunerne for at skulle indberette løbende besparelser på el og tariffer. Tidligere har de skullet opgøre besparelserne, som varierer time fra time.
Vi ønsker i SF derfor at arbejde foropsætning af solceller på de kommunale tage. Denne gang kombineret med driftsoptimering via energilagring og sikring af kritisk infrastruktur som delmål.
Når vi producerer strømmen lokalt hvor den bruges, medvirker det til aflastning af elnettet. Vi ser ind i en tid med yderligere belastning af elnettet med tanke på opladning af elbiler, elektriske apparater, teknologiske tjenester m.v.
Solcelleanlæggene skal placeres ud fra en langsigtet strategi, med fokus på gode synergier mellem produktion, forbrug og lagring. Der skal i en planlægning indtænkes kommunale institutioner med særligt forbrug og kommunale tage i god tilstand (tagets levetid skal matche solcellernes), samtænkning ift. den fremtidige lagringskapacitet og placering af ladestandere til kommunale elbiler er oplagt.
Solceller og batterier bør også indtænkes som en del af beredskabet, til sikring af kritisk infrastruktur (f.eks. plejehjem). Ved energilagring, f.eks. med flowbatterier, er der desuden god økonomi i at kunne flytte strøm til elforbruget fra tidspunkter med lavere priser. Uden batteri udnyttes typisk kun 40 pct. af produktionen, da den produceres midt på dagen, hvor forbruget er lavt, men kombineret med batteriløsninger, kan strømmen lagres og anvendes senere – fx om aftenen eller på dage uden sol og vi vil nærme os 100 pct. egen udnyttelse.
Et andet af budgetønskerne der står SF’s hjerte særligt nært, er grundvandsbeskyttelse.
Vi ønsker at kommunen allerede nu afsætter økonomi til samarbejdet med naturstyrelsen og vandværkerne vedrørende grundvandsbeskyttelse.
Grundvandsbeskyttelse er desværre ikke en "skal" opgave i forhold til den grønne trepart, kun en "kan" opgave, derfor er det vigtigt, at vi som kommune tidligt indgår som en aktiv part i vandsamarbejdet med vandværkerne og naturstyrelsen.
Med tanke på den hastige udvikling i antallet af fund af forurenede vandboringer, er det svært at have is i maven til at afvente den færdige aftale om grøn trepart i 2027
Jeg er klar over, at det her i de første faser af den grønne trepartsaftale handler mest om kvælstofreduktion, men for ikke at miste muligheden for den optimale beskyttelse af indvindingsområderne, er det vigtigt, at vi i samarbejde med vandværker og naturstyrelsen skaber klarhed på god håndtering af grundvandsbeskyttelsen frem i tiden, og får sikret os at de rigtige områder kan komme i spil til den tid.
Det er ofte relevant at tænke multifunktionelt i grundvandsbeskyttelse. I et indvindings eller kildeområde kan det være optimalt at veksle mellem skov, vådområder, beskyttet dyrkningsområde mm. Hvis vi sætter økonomien af til det nu, har vi desuden større mulighed for at skabe områder, der bidrager som attraktion for borgerne.

Børn og unge med diagnose skal hjælpes bedre

Byrådskandidat Nicklas Ådén Poulsen (C), Hermodsvej 2, Farsø vil etablere diagnosecenter i Vesthimmerland:

En undersøgelse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) viser at:
”Børn med autisme anbringes oftere væk fra hjemmet, og det er en falliterklæring, siger formand”
”Forældre til børn og unge med en diagnose mangler støtte fra kommunerne, lyder kritikken – det er som om de er belagt med teflon”
Jeg har forsøgt at gøre mange opmærksomme på netop disse udfordringer gennem mine læserbrev og opslag på SoMe.
Disse udfordringer har helt sikkert også har ramt vores Vesthimmerlands kommune, og er derfor højaktuelt. Problemet opstår, når vi mangler viden og uddannelse indenfor det specialiserede område, og belastningssymptomerne bliver større, flere og værre. Jeg har et Vesthimmerlands fokus, som bl.a. omhandler etablering af et Diagnosecenter Vesthimmerland. Vi har brug for dette specialiserede videnscenter, så vi kan samle alle børn, unge og pårørende under et tag. Lige nu er K-klasserne/autismeklasserne i Farsø ved at være er fyldte til bristepunktet, og henvender sig ikke direkte til teenagere, som blevet diagnosticeret sent i livet. Dem er der mange af og der kommer mange flere - specielt piger som er alt for gode til at maskere deres udfordringer. Vi skal undgå at komme i situationer, hvor anbringelse af vores børn og unge bliver en realitet. Med en tidlig og dygtig indsats, skal vi kunne spotte børn med diagnoser, det gælder fra vuggestue, børnehave til skolerne. Denne udviklingsforstyrrelse er kommet for at blive, men vi kan med en præventiv indsats hjælpe disse børn og unge og deres familier meget bedre, end vi gør nu.
Diagnosecenter Vesthimmerland skal også kunne rumme andre diagnoser som ADHD og mange andre belastningsdiagnoser, som stadig er i spil og ofte kombineret med autisme. Vi konsulenter har dagligt udfordringer med at hjælpe alle de børn og unge videre, som har det svært i livet og føler sig anderledes og forvirrede. Dette Diagnosecenter kan samtidig understøtte udslusning og efterværn for unge med diagnoser, samt tilbyde supervision til skoler i vores kommune, men også gerne tilbyde vores kompetencer og supervision til andre kommuner. Vi ville kunne tiltrække dygtige medarbejdere udefra og bidrage til bla. Gruppeforløb til familie og andre pårørende omsorgspersoner.Når vi i de konservative taler om fremtidige helhedsløsninger til vores børn og unge med diagnoser, henviser vi til Diagnosecenter Vesthimmerland.

SF vil have livet tilbage i og ved fjorden

Byrådskandidat Annemette Bach (F), Kærvej 4, Ranum om iltsvind og truede arter:

Danmark har 8.750 km. kystlinje, 108 km. af dem ligger i Vesthimmerland.
Med fjordens bedste dykker spot, surf-lokationer og utallige sejlsports og bade muligheder. Fra dykning i Aggersund, til sejlerliv i Hvalpsund, fra Muslingebyen Løgstørs martime stemning til kulturhistoriske Lovns og paradiset i Gedsted, fra badeland og sejlerliv i Rønbjerg med adgang til Livø til Ertebølles fortidsminder. Alt dette iblandet skønne strande og sommerhusområder.
Men fjorden er desværre ikke, hvad den har været. Livet i havet er forsvundet mange steder og mange af os har ved selvsyn oplevet klæbrigt fedtemøg, grumset vand og, at der i vandet ikke var andet liv end krabber.
Iltsvind betyder, at der i havene mange steder er tæt på ingen ilt – det betyder at fisk, bunddyr og ålegræs ikke kan overleve. Det er kommet så vidt, at eksperter fra Institut for Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet allerede nu spår, at iltsvindet i 2025 kan blive det værste i 23 år.
Det er Den Grønne Trepart, der skal hjælpe på iltsvindet og reducere udledningen af gødning i vores have. For mens klimaet har brug for, at der udtages lavbundsjorde, blandt andet for at undgå yderlig ekstreme vejrforhold og vandstigninger, så har fjorden brug for, at der udledes mindre kvælstof. Landbruget udleder årligt flere titusinder af tons kvælstof til vandmiljøet, et tal som udgjorde omkring 56.000 tons til havmiljøet i 2023 ifølge Danmarks Statistik. Landbruget er den største kilde til kvælstofudledning, og står for størstedelen af den samlede tilførsel til havmiljøet, typisk omkring 90 pct. af den menneskeskabte udledning. Derfor er det vigtigt at de gode takter fra Treparten kommer i hus. Det handler ikke om at udtage mest muligt, det handler om at udtage klogest muligt og omlægge der, hvor 80% af det kvælstof, der tilføres markerne, ryger direkte ud i fjorden. I så fald skal færre jorde nemlig tages ud af drift.
Vi skal redde vores fjord, og der skal gøres noget nu! Derfor er det vigtigt at vælge nogle politikere ved kommunal- og regionsrådsvalget, som også har fokus på at kæmpe for vores vandmiljø og fjord, ikke kun over vandet. Fjorden er et vigtigt aktiv i Vesthimmerland og en del af vores DNA, men den bliver ikke reddet af at sætte truede dyrearter, som ålen er, på menuen.