Lene Siel og Nibe Harmonikaklub åbnede jubilæums festival

Fredag, 26/06/2009 15:57

Den nordjyske sangerinde Lene Siel blev den kunstner, som fredag åbnede den 25. Nibe Festival. Det skete i selskab med ca. 300 ældre og pensionister, som havde takket ja og deltog i Ældrekoncerten, der tradinionelt  indleder hvert års Nibe Festival.
De mange ældre, som var mødt til koncerten, fik prøver på Lene Siels store repertoire af kendte danske sange og revyviser.
Nibe Festival diskede op med kaffe og lagkage til de mange koncertgæster, som nød tonerne i fulde drag.
Før og efter Lene Siels koncert spillede Nibe Harmonikaklub, og tog ligeledes koncertgæsterne med på en musikalsk rejse.
Ældrekoncerten er en årligt tilbagevendende begivenhed, og afholdes af Nibe Festival i samarbejde med de lokale ældreorganisationer.
Nibe Avis, 26. juni 2009

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"