
En dame i Aars har modtaget et mærkelig telefonopkald. Hun advarer nu andre om risiko for, at det kan være en tyv der har kontaktet hende.
Mærkelig mand spurgte efter kontanter
Af Torsten Hansen, Lørdag, 06/04/2019 00:08
AARS: En mærkelig opringning har fået Alis Larsen, Aars, til at komme med en advarsel til andre i Aars.
- Jeg blev meget mærkelig til mode, da jeg i går blev ringet op af en ukendt mand. Han spurgte, om jeg havde hævet 15.000 kr. i kontanter, forklarer Alis Larsen.
Hun svarede nej, men manden fortsatte.
- Jamen har du da ikke hævet 100.000 kr. for et stykke tid siden, ville han nu vide.
Igen benægtede Alis Larsen. Manden sluttede med at spørge: Har du kontanter hjemme?
- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det kan have været med indbrud for øje, at manden ringende. Han spurgte i øvrigt også hvilken bank jeg brugte, forklarer Alis Larsen.
Hun har kontaktet politiet, der ifølge hende ikke har hørt om andre, der har fået lignende opringninger.
Ordet er dit