Mads Timmermanns bog lanceres i Kvickly Aars

Tirsdag, 23/12/2014 13:50

AARS: Hudplejeekspert Mads Timmermann, som er stifter af det danskudviklede og -producerede hudplejefirma Danish Skin Care, er oprindeligt fra Skørping.
Han har netop udgivet bogen "Sund krop. Smuk hud og fantastisk udstråling!" og i den anledning indleder han sin bogudgivelsesturne i Nordjylland.
Mads Timmermann kan mødes i Kvickly Aars til lanceringsfest fredag, 9. januar, hvor der bydes på lækre friskpressede juicer. Bogen vil naturligvis være til salg i Kvickly Aars, som har inviteret Mads Timmermann.
"Sund krop. Smuk hud og fantastisk udstråling!" tager læseren med på en 360 graders rejse rundt om skønhed. Indre- og ydre skønhed, i fire simple trin: Hudpleje, kost, motion og mindset.
Krydret med sjove anekdoter og historier fra Mads Timmermanns egen kamp mod bumser og uren hud, indtil overvindelsen og stiftelsen af Danish Skin Care.
I bogen har Mads Timmermann inviteret flere af sine rigtigt gode venner, til at give deres indspark om skønhed.
Blandt andet kan man møde: Sexolog og foredragsholder Joan Ørting. En kvinde, som virkelig forstår at skønhed også handler om at elske sig selv.
Sanger og musiker Bryan Rice. De færreste ved nok, at Bryan Rice faktisk er voldsomt glutenallergiker. En diagnose han selv fandt efter 30 år med blødende mavesår og opgivet af lægerne. Bryan Rice forstår derfor om nogen, hvad kosten har med skønhed og velvære at gøre.
"Sund krop. Smuk hud og fantastisk udstråling!" er det perfekte spark bagi nytårsforsættet.
Et fantastisk skud energi og motivation til at opnå sine mål, have det skønt, være fuld af energi og få en fantastisk udstråling.
Alt krydret med Mads Timmermanns ekspertviden, videnskabeligt dokumenterede facts og sjove historier.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"