Messevejr i Aars
Af Ture Damtoft, journalist, Aars Avis, redaktion@aarsavis.dk, Søndag, 20/09/2026 12:58
AARS: I Messecenter Vesthimmerland er de glade for det noget omskiftelige efterårsvejr, som ellers holder en del af gæsterne væk fra de åbne landbrug rundt om i landet og i Vesthimmerland.
Med et godt tag og dermed tørvejr finder de i stedet frem til messecenteret, hvor der lørdag og søndag er kreativ hobbymesse.
Rekordstort antal udstillere er ikke nødvendigvis lig med rekordstort publikum, men udstillerne er godt tilfredse.
Som Maj-Britt Jakobsen og hendes mand fra Fredericia der er med for anden gang.
- Det har været godt igen, og det betyder også noget, at vi er så mange udstillere, for vi spiller hinanden gode, når der er et godt udvalg. Og så er messecenteret gode til at komme bredt ud. Vi hørte f.eks. om messen i radioen på vej herop, og på skiltet udenfor kan vi jo se, hvor meget der sker. Så det har været godt at være med i Aars igen, siger Maj-Britt Jakobsen.
Ordet er dit