Mille fra Ejdrup kommer på frimærker

Af Ture Damtoft, Torsdag, 21/03/2019 14:40

VEGGER: Hvis den fire-årige glathårede foxterrier Mille fra Ejdrup logrer ekstra meget med halen og får ekstra mange godbidder i disse dage, er der en god grund.

Mille er nemlig udvalgt som en af vinderne blandt tusindvis af kandidater, og hun bliver næste levende billede på en ny officiel frimærkeserie fra PostNord, der udkommer i et oplag på flere millioner styk.

Som skrevet i Aars Avis uge 10 har Mille taget tre kattekillinger til sig i hjemmet i Vegger, og ejer Annette Svendsen kalder Mille for hundenes svar på Ole Henriksen.

- Hun er en ener med både hjerte og sind på rette sted. Jeg er rigtig stolt over, at hun har vundet og nu skal pryde et frimærke. Det er en ære, at Mille er med til at skrive danmarkshistorie, da det er første gang, PostNord har udskrevet en konkurrence om at bestemme motivet til et frimærke, siger Anette Svendsen.

Læs mere i Aars Avis på onsdag...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"