Milow hitter i Nibe. Cut´n´Move skuffer

Torsdag, 11/06/2009 07:29

Cut´n´Move har på uforståelig vis valgt at melde afbud til årets Nibe Festival om blot 3 uger. Vi vil stiltiende blot undre os, beklage overfor festivalens publikum, og så ellers komme videre, lyder det fra festivalens talsmand Peter Møller Madsen.– Når vi så hastigt ryger videre, er det fordi vi netop har »landet« en belgisk sensation, som erstatning for det orkester, som desværre nedprioriterede vores elskede festival. Vi klapper derfor tilfredse med hænderne over vores jubilæumsprogram nu styrkes yderligere. Milow hitter i store dele af EuropaJo, det er kometen Milow, som lander i Nibe torsdag d. 2. juli, lyder det fra festivalens talsmand og musikbooker. Milows fede helt specielle halvakustiske udgave af 50 Cent/Timberlake hittet ”Ayo Technology”, som er på manges læber og klinger i dittos ører, og som garanteret bliver en af sommerens landeplager, opstod ved en tilfældighed. En radiostation bad singer/songwriteren om at lave hans helt egen udgave ”Ayo”. Det gjorde han, og nummeret blev i denne udgave et kæmpehit i hjemlandet og kort tid efter også i Holland. Siden har den bredt sig til store dele af Europa. Milow topper bl.a. i Tyskland.Nu er turen så kommet til Danmark. Milow udgiver albummet i Danmark d. 16. juni. Et album, som udover ”Ayo Technology” bl.a. indeholder efterfølgeren ”You Don´t Know”. Et helstøbt album med masser af god langtidsholdbar stil og hitpotentiale. Nu skal vi så for første gang opleve Milow live i Danmark – på årets Nibe Festival – og vi glæder os usigeligt, slutter Peter Møller Madsen.
Nibe Avis, 11. juni 2009

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"