Mindre stigning af corona-tilfælde

Af Ture Damtoft, Mandag, 23/03/2020 13:13

VESTHIMMERLAND: I Region Nordjylland har der ikke været en stigning i antallet af indlagte de sidste to døgn.

I resten af landet er antallet af bekræftet smittede og indlagte steget lidt mindre end de foregående dage.

I Nordjylland er der nu 17 bekræftede tilfælde, heraf er fire patienter indlagt på en intensivafdeling.

To af dem er i respirator.

Det er de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen, som blev frigivet omkring kl. 12.30.

Kurven over smittede er fortsat stigende, men i det mindste er der et lille knæk på kurven i de senest tilgængelige tal over antal smittede, som er fra 20. til 21. marts.

Det er dog i den såkaldte "afbødningsfase", og som medierne har beskrevet, er det langt fra alle med symptomer, som bliver testet.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"