Nibe Festival: Kun onsdagsbilletter tilbage

Søndag, 21/06/2009 16:56

Nibe Festival advarer mod alternative billetsælgere.
Panikken har bredt sig hos billetkøberne. Vi har på ingen måde dækket behovet, så efterspørgslen er enorm.  Talsmand for Nibe Festival Peter Møller Madsen gør her status på billetsalget.
Vi har også fået et afbud, men har afløseren klar. Igen en opgradering af programmet, understreger Peter Møller Madsen.
Turboweekend afløser Hard Candy
Hard Candy, som skulle spille Rocktown, har desværre valgt af aflyse sommertouren. At Hard Candy med ét blev til blød nougat gør dog ikke noget, da Turboweekend nu melder sig klar til Rocktown på Nibe 09.
Turboweekend er partybandet over dem alle. Med deres udadvendte diskorock, så bør der danses og festes, når Synthrockerne, som musikalsk også grænser ”indielandet” og mixer med fræk opdateret soulsound, sætter turbo på weekenden i Nibe.

Turboweekend fik af Gaffa 5 stjerner til Spot 09, og DJ Kjeld Tolstrup har tidligere sagt følgende om Turboweekend: ”De får The Killers til at minde om en slatten burger med alt for meget ost, og alt for lidt kød”. Store ord fra en stor mand. Om det er rammende må et givetvis stoppet Rocktown vurdere, når de fredag aften knalder den af under den kulsorte dug.

Kun onsdagsbilletter tilbage
Der er såmænd ikke megen gang i billetsalget i disse dage. Vi har jo ingen billetter at sælge, alt er revet væk. Og dog, onsdag er der stadig billetter at købe – om end denne dag også slår alle rekorder, hvad angår antal gæster på førstedagen.
Billetsalget til onsdag kører foreløbig videre, men mandag stiger prisen til indgangspris, så det er nu, der skal handles, hvis man vil slippe med 225 kr. for navne som Lars Lilholt Band, Gnags, Suspekt, Sukkerchok, Oh No Ono, The Blue Van og mange andre.

Nibe Avis, 21. juni 2009

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"