Nibe knækkede cancer med 21.500

Søndag, 25/10/2015 02:04

På initiativ af Line Sønderby Glintborg, Nibe, var mange fredag aften samlet på Torvet i Nibe med det formål at støtte op omkring weekendens TV-indsamling af penge til bekæmpelse af kræft.
Der var ved mødet på Torvet stor sympati for ideen med at mødes og hver især tænde et lys – enten for ideen og dermed støtten til de, der er ramt af sygdommen – eller for at give et bidrag til den lokale indsamling, hvor det indsamlede beløb lørdag blev videregivet til det store TV-show »Knæk Cancer«.
I løbet af blot ganske få dage lykkedes det så – under mottoet: »9240 Nibe: Vi står sammen i Nibe« – at samle hele 21.500 kr. Beløbet og »afsenderen« blev så vist på TV2's landsdækkende TV indslag lørdag aften, og det var samtidig et delmål, der blev indfriet.
Line Sønderby Glintborg skrev efterfølgende på facebook:
– Tusind tak Nibe: Vi endte på 21.500 kr. – officielt kører indsamling indtil de lukker den automatisk ned en gang i november. Herfra vil jeg bare sig TAK.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"