Nibe svømmeklub – her kan alle være med

Lørdag, 05/09/2009 23:03

LÆSERBREV

Af Lotte Mary Christensen, Socialdemokratisk byrådskandidat i Frejlev, Sønderholm, Nørholm og Restrup Enge.

Svømning er godt for alle, men kan være en uoverskuelig udgift specielt for børnefamilier.
Jeg har de sidste 7 til 8 år gået til svømning i Nibe svømmeklub sammen med alle mine 4 børn som har lært kunsten at svømme der.
Rammerne er enkle men, der er det udstyr der skal til for at lære at svømme og have en sjov leg i vandet.
Prisen ligger på et niveau hvor alle kan være med, også familier med mange børn; et halv års undervisning koster kun 400 kr. for hele familien.
Servicen er helt i top, det faste team er på 3 undervisere, som alle er dygtige, søde og imødekommende.
Aalborg Øst får nu endelig den svømmehal som de er blevet lovet, takket være vores borgmester Henning G. Jensen. 
Jeg håber så bare, at den ikke bliver så stor og flot, at den enkelte borger ikke har råd til at bruge den p.g.a. høje driftsomkostninger og deraf dyr entre for den enkelte.
Jeg så gerne, at priserne i hele kommunen kom ned i et leje som Nibe Svømmeklub,. Så er jeg ret sikker på at mange flere børnefamilier/borgere ville få råd til også at gå til almindeligt svømning.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"