Nibe Varmeværk nedsætter varmeprisen 16%

Onsdag, 26/08/2009 00:39

Nibe Varmeværk nedsætter den tidligere fastsatte budgetpris på varme fra kr. 656.- pr. Mwh til kr. 562.- pr. Mwh – et fald på hele 16%.
Det betyder helt konkret, at 1741 forbrugere i denne uge får besked om, at de skal have »varmepenge« tilbage, mens 128 forbrugere skal efterbetale et beløb.
Årsagen tilk prisnedsættelsen er en effektiv drift af kraftvarmeanlægget, etablering af røggaskølere samt en fordelagtig kontrakt på gaskøb, fortæller værkets formand Benny Rinfeldt til Nibe Avis.
Den nedsatte budgetpris angår det netop afsluttede varmeår, mens budgetprisen for varmeåret 2009/2010 vil være kr. 600.- pr. Mwh. Varmeforbruget for året 2009/  2010 fastsættes efter et normalt graddageår, hvilket vil sige en stigning i forbruget på 13%. 
De faste afgifter berøres ikke.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"