Nibedrengen Anton Kvist har fået et værdigt minde
Onsdag, 22/07/2009 00:54
Mureren, forfatteren, udvandreren, og foredragsholderen var en kendt dansker i store dele af USA.
Nibe fejrede i 2002 den gamle købstads 275 års jubilæum. I den anledning udkom en bog med sange og digtning om og fra Nibe og egnen.
Viggo Christensen, der er meget sang- og historisk interesseret fattede interesse for flere digte og sange i bogen, men særlig arbejderne af Anton Kvist.
Viggo havde på Nibe Museum set et maleri af Anton Kvist, da han var blevet Ridder af Dannebrog og set statuen af det kendte bysbarn i Kildeanlægget i Aalborg. Viggo havde dermed fattet interessen for denne personlighed og søgte mere baggrund på internettet, på biblioteker og i arkiver
– Og så tog sagen fart!
Nu skulle der graves dybt. Der blev lidt stille om sagen - undtagen hos Viggo. Han ville vide mere og han blev mere og mere klar over at der var mere omkring denne mand. Han fortjente at komme frem i lyset igen og det er der blevet et hefte ud af med mange af de sider, hvor Anton Kvist har bekæftiget sig med i det rige liv han skabte sig i staterne.
Hvem var så denne mand?
Anton Kvist blev født 29. oktober 1878 på Nibe Mark Han lærte murerfaget som sin far. Hans mor var fra Skivum. Der var små kår, men et stærkt sammenhold i familien.
Han var en stabil murer og han var ved århundredskiftet med på flere af de store eta-geejendomme i Nibe og det fortaltes, at han var en person med med en stærk vilje. Anton gik i skole i St. Ajstrup.
Udlængslen kom tidligt til ham og han udvandrede allerede som 22 årig til staterne for at prøve lykken dér.
Anton Kvist fik ved hårdt slid en rimelig start i det store land og rejste efterhånden rundt i mange stater og holdt foredrag om Danmark. Efter denne tur i USA som 22 årig, vendte han første gang hjem efter 24 år.
Men denne gæve jyde ville mere end holde foredrag!
Viggo Christensen har været på jagt på biblioteker og i arkiver og her fortælles det, at han udover at være en dygtig skribent også har lavet en del digte til amerikanske aviser og til det danske emigrationsblad Pioneren, og her var der også med mellemrum et digt om Nibe. Et emne han altid vendte tilbage til når han mindedes sin hjemegn. Han var en drømmer, hvad hans digtning ofte bar præg af.
Senere vendte Anton Kvist ofte tilbage til sin barndoms dal. Han glemte aldrig Nibe, og da han gik i staterne drømte han sig ofte tilbage til Nibe.
Han havde efterhånden skabt sig et navn i Amerika og blev kendt i Danmark, og var i 30erne ofte hjemme hvor han talte ved Rebildfesterne. Han havde en del korrespondance med forfatten Johan Skjoldborg og polarforskeren Knud Rasmussen.
Viggo Christensen fortæller, at der findes en mængde notater, længere trykte beretninger, billeder m.m. om Anton Kvist. Disse ting vil på et tidspunt samlet blive afleveret til Lokalhistorisk Arkiv på Tinghuset i Nibe.
Det er anmeldelsen af Viggo Christensens store arbejde, om mureren fra Nibe, pioneren, emigranten, forfatteren, skribenten og frem for alt udvandreren, der gjorde Danmark kendt i Amerika, men aldrig glemte har sin hjemegn. Alt dette samlet i et hefte, som Viggo Christensen har brugt mange timer på at samle.
Anton Kvist var Ridder af Dannebrog og fik på et tidspunkt Kong Chr. d. 10’s Frihedsmedalje.
Et lille efterspil!
Av min mave!
Anton Kvist var som så ofte før sendt i byen efter mælk til familien. Vejen gik forbi højdedraget, hvor hans far arbejdede på St. Ajstrup kirke. Anton fik lov at gå en tur i kirken og se den indvendig og det betog ham meget.
Op bag ved i en reol stod nogle spændende firkantede hylstre omkring nogle flasker.
Ved nærmere undersøgelse viste det sig at indeholde en dejlig sød drik. Anton skulle prøve lidt mere. Han tog en halvfylt flaske. Det var dejligt sødt.
Men! Senere følte han sig underlig utilpas i hoved og mave og fik en væmmelig kvalme. Den 10-årige unge mand tog sin mælkespand og ilede hjemad. Men benene kunne ikke bære ham og han faldt i søvn i nogle kartoffelrækker, men nåede omend sent dog hjem og kom på hovedet i seng med ondt i hovedet og surmælk i spanden – og så tre dage i sengen med tømmermænd.
Nogen egentlig revselse var vist ikke nødvendig.
Èt af Anton Kvist’s digte:
NIBE LUND
Nu gyldnes majsen i vestlands rige
fra Niagara til Idaho,
fra Minesotas søer og vige
går vildgæstrækket mod Mexico.
Jagthunde glammer i Maines skove
og laksen springer i Puget sund,
men bag om bjerge og storhavs vove
går mindesangen i Nibe Lund.
går mindesangen i Nibe Lund.
Anton Kvist
Nibe Avis, 23. juli 2009
Ordet er dit