Nu er arbejdet på Kimbrertorvet officielt - og Boldt bliver ikke dækket til

Af Ture Damtoft, Lørdag, 20/08/2022 10:39

AARS: I dag blev arbejdet på Kimbrertorvet officielt med det første symbolske spadestik taget.

Eller fire af dem. Borgmester Per Bach Laursen, formand for Aars Handel Jørgen Sørensen, Jørgen Christensen fra Aars Borgerforening og Finn Matthiassen tog hver et stik med spaden til bifald fra omkring 100 borgere.

I sin tale takkede Jørgen Sørensen alle de involverede i det store projekt om overdækning af Kimbrertorvet, og han pegede på de mange muligheder for udnyttelsen af torvet, og hvad udviklingen vil betyde for Aars og hele Vesthimmerland.

Og så kom han ind på tildækningen af dele gavlmaleriet og ikke mindst tjener Boldt. Kritikken har været hård, og der har været meget af den, og Jørgen Sørensen sagde det rent ud:

- Jeg har sovet i timen. Der har været så mange forskellige tegninger og planer, at jeg ikke lige har fanget den. Vi har selvfølgelig fået ændret på det, så der er frit udsyn til Boldt, siger Jørgen Sørensen.

Men cirka to en halv meter fra venstre side af maleriet bliver tildækket for at give plads til offentlige toiletter.

- Vi har gjort det så praktisk som muligt. Der skal være toiletter, der skal være et spisested og der skal være et sted, hvor de kan komme af med deres affald. Det er det sidste, vi har flyttet. Men toiletterne skal være så tilgængelige og tæt på Himmerlandsgade som muligt, og nu dækker vi i hvert fald ikke for Boldt, siger Jørgen Sørensen.

Men Boldt og hele maleriet forsvinder muligvis om et års tid.

Læs mere i Aars Avis...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"