Ny sponsor får sit navn på Aars IKs stadion

Af Ture Damtoft, Torsdag, 04/07/2019 10:17

FODBOLD: For et femcifret beløb får firmaet Sondrup A/S sit navn på stadion i Aars de næste to år.

Aars Idrætsklub har gennem nogle år arbejdet på at få solgt stadionnavnet til en sponsor, og det er nu lykkedes for sponsorudvalget.

- Det er da dejligt, at det er lykkedes. Vi har nok forsøgt de sidste fem års tid, og nu kommer stadion altså til at hedde Sondrup Park. Vi er ved at få lavet nogle skilte, så fra efteråret skal alle klubberne til Sondrup Park for at spille, og det er også det navn, som kommer til at stå på DBUs hjemmeside. Jeg vil godt bekræfte, der er tale om fem cifre i beløbet, men nærmere synes jeg ikke, vi skal ind på det, fortæller formanden for sponsorudvalget i klubben, Per Nyborg.

- Fra min side er det ren lokal interesse for at støtte op om ungdommen, og så kan det da være vi får lidt ekstra at lave på det. Aars IK er en af de største klubber i byen, mine knægte har gået til fodbold der hele deres barndom, og jeg har været sponsor derude de sidste seks år - så vi har et fint forhold, og jeg vil gerne støtte klubben, siger Jan Sondrup, grundlægger og ejer af Sondrup A/S, der laver alt fra at skifte et vindue til at bygge huset, gården eller kontorbygningen, det skal skiftes i.

Læs ret meget mere i Aars Avis på onsdag...

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"