Ny sportshal i Haubro af genbrugsmaterialer

Af Torsten Hansen, Onsdag, 09/02/2022 09:30

Ungdomsskole i Haubro tænker stort, nytænkende og bæredygtigt

HAUBRO: Himmerlands Ungdomsskole vil bygge en ny sportshal og kulturbygning af 100 procent genbrugte materialer. Ambitionerne er store, og der er tale om en nyskabelse, som på alle måder er i pagt med tidens tanker om bæredygtighed og Co2-besparelser.

Men udfordringen er stor, og derfor søger skolen støtte fra Vesthimmerlands Kommune.

- Vi har lagt en ansøgning ind hos Økonomiudvalget. Ikke fordi vi ansøger om penge, men fordi vi gerne vil samarbejde med kommunen, siger Jesper Laubjerg.

Skolen ønsker at få en primær kontaktperson, der har overblik over relevante kommende nedrivningsprojekter i kommunen, som kan være donorer til den nye upcycling bygning. Kontaktpersonen må også gerne kunne hjælpe med sparring på myndighedsgodkendelser på byggeriet, der vil kræve dispensationer.

Endnu findes der hverken tegninger eller en fastlagt tidsplan.

Da der skal bruges materialer fra nedrevne bygninger kan man ikke fastlægge udformningen af den nye endnu. Udformningen tilpasses de muligheder som genanvendelige materialer giver.

 

Læs mere side 17 i Aars Avis.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"