Himmerlands Saluteringslaug skød nytåret ind på Kimbrertorvet i Aars.
Nytåret skudt ind i Aars
Af Ture Damtoft, Onsdag, 31/12/2025 12:24
AARS: Der er lidt under 12 timer til klokkerne i de danske hjem og på rådhustårnet i København ringer det nye år ind, men 2026 er allerede skudt ind i Aars med tre høje rabalderbrag fra Himmerlands Saluteringslaugs kanoner.
Kimbrergarden underholdt de omkring 250 i publikum med blandt andet en flot version af You Raise Me up, og selvom nogen i publikum sang på opfordring af dirigenten sang med, var det garden, der kunne høres, og som fik et stort fortjent bifald.
Inden nytårs saluteringen holdt borgmester Per Bach Laursen nytårstale og sagde blandt andet, at den verden, vi kigger ind i lige nu med krig og røre omkring Grønland fra en ellers tæt allieret, berører ham og sikkert også publikum.
- Så tænker jeg på Himmerland og på Aars, hvor det går lidt mere roligt, og vi selv kan bestemme. Der er flyttet omkring 500 til Aars i de seneste år, men befolkningstallet er faldet i Vesthimmerland. Den udvikling skal vendes, og det det vil vi gøre sammen med jer borgere. Der er også en anden ting. Vi føder for få børn unge mennesker. Fødselstallet skal gerne op, og jeg har da selv bidraget med fire drenge, og Signe Nøhr, vores viceborgmester, bidrager aktivt, så det kan være en opfordring til jer unge mennesker, sagde Per Bach Laursen og fik smil og lidt grin tilbage fra publikum.
Andre emner var velfærd, sundhed og uddannelse, men de får helt sikkert lov at fylde meget i Aars Avis dækning i løbet af 2026, så for nu er det nok, og I ønskes alle et Godt Nytår.
Ordet er dit